Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREORNA.MENTIKEN I NORDEN.
har også havt hjemme i Skandinavien, da her træffes små förskjellig
heder, som ikke ere iagttagne andensteds. Hvilken del derimod
norden særlig har havt i dens förste dannelse, kan endnu ikke påvises
med sikkerhed.
Mellemjernalderens dyrebilleder hore således ind under en vidt
udbredt germansk stilretning og tor ligesålidt kaldes særlig nordiske
som dette tör siges om den påfølgende vikingetids dyrefigurer. Da
tidens jevnlige samfærsel med det vestlige Europa forklarer den
stærke optagelse af ornamentale motiver, hentede især fra irsk og fra
carolingisk kunst. Blandt det meget nye, som forfatteren fremdrager,
er også den sikkre påvisning af den plads, som de forskjellige kunst
skoler i de nævnte egne kom til at indtage med hensyn til Skandi
navien. Ved optagelse af irske motiver fremkom her en barok, nor
disk-irsk blandingsstil, til hvis yngre afdeling såvel bl. a. de mærke
lige, under navnet »Jellinge-gruppen» sammenfattede fund höre, som
også en svensk-irsk gruppe, der indeholder talrige runestene fra Svea
landene og mange oldsager især fra øen Gotland. Det irske fik således
en meget stor udbredelse i norden; »samles nemlig under eet blik
den hele benyttelse af irske dyremotiver, må det siges, at de herske
over mindst halvdelen af den yngre jernalders ornamentik». Af stor
betydning er også den indflydelse, som skyldes især den klassiske side
af den yngre carolingiske dyreornamentik. Fra den synes ved vikinge
tidens begyndelse at være optagen blandt de nordiske ornameutdyr
en stor gruppe, nemlig løvebilleder, og den blev optagen så fyldig,
at den næst efter og sammen med den irske gruppe danner grund
laget for hele tidens ornamentik. I den nordiske omdannelse, som
også løverne undergik, ere de bievne til ornamentale dyr med lang
trukken krop og vredne lemmer, til nye og underlige dyreformer, i
hvilke det ofte volder besvær att skimte den naturmæssig dannede,
oprindelig klassiske løvefigur. Det kan tilföies, at nordboerne dog
alt tidligere kendte løvebilleder; de findes i romersk form på et
malet glaskar og på romersk-germanske oldsager i guldfundene fra
Årslev og Brangstrup på Fyn, men synes ikke dengang at være bievne
grundlag for videre udviklinger.
For at klare de complicerede forhold ved de dunkle dyrebilleders
oprindelige hjemstavn og give enhver sit, var det nødvendigt at gå
ad veie, som hidtil kun utilstrækkelig havde været betrådte af andre
forskere; nødvendigt både nöiere at behandle de vestlandske kunst
stile, hvorfra hovedmotiverne kom til norden, og tillige i korthed at
beröre ornamentiken hos andre nationer, med hvilke nordboerne i
oldtiden direkte eller indirekte stode i forbindelse. Læseren föres da
ind i visse afsnit af byzantinsk, arabisk og sassanidisk, finsk og slavisk
ornamentik; thi der er set omkring til alle sider, hvorfra der muligen
kunde hentes forklaring af de nordiske phænomener. Arbeidet har
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
