Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREOKNAMENTIKEN I NORDEN.
rigelig lön net sig ved at give en bedre forståelse af en ornamentik,
i hvilken så at sige hele barbarernes kunstneriske evne blev nedlagt.
Skridt for skridt kunne vi nu fölge udviklingen; men udvikling
er, som det vil erindres og som det tydelig ses her, ikke det samme
som fremskridt. Sålænge nordboen endnu var i den romerske skole,
bleve efterligninger selv af fantastiske blaudingsdyr som centaurer,
hippocamper og havbukke, dog forståelige dyreformer. Men efter
hånden som de nye, egne skabninger, der vare uden forbilleder i
naturen, skulde benyttes om og om igjen, indtrådte oplosning og
fordærvelse af motiverne, der ofte går så vidt, at man, hvis mellem
formerne manglede, neppe kunde se, at det oprindelige og et yngre,
gjennem flere udviklinger afledet og kun i ornamental hensigt dan
net dyrebillede er et og det samme. Det hjalp ikke, at der i heden
skabets sidste tider udenfra optoges nye dyreskikkelser, endog efter
klassiske forbilleder; når den nordiske omformning var gået for sig
også med dem, var man i retning af kunstnerisk forståelse, ro og
harmoni ikke kommet et skridt videre.
Der vil vist endnu længe være delte meninger om, hvorvidt dyre
billederne i den hedenske ornamentik i almindelighed have nogen
dybere betydning. Forfatteren optræder på mange steder mod den
udbredte opfattelse, at der dog kunde ligge en hedensk, nordisk eller
germansk tanke, en religiös mening i anvendelsen især af slanger og
orme. De kunne ikke, som ældre forfattere ville, sættes i forbindelse
med dyrekredsen og himmelhjörnerne, »det er ikke Midgårdsormen,
Tyr, Fenrisulven og Ygdrasil, som afbildes på frankiske smykker og
på kirkelige gjenstande fra romansk tid». Dyrene vare efter deres
oprindelse og vedbleve at være ornamenter og intet andet. Der ligger
ikke i dem andet og mere end i de andre ornamenter, som ikke ere
hentede fra dyreverdenen, og vore forfædre så ikke andet i dem end
netop det, at de decorerede de smykker og andre gjenstande, som de
vare anbragte på. Dog må der tages visse reservationer. Det kan
ikke afvises, at figurerne bl. a. på de bekendte guldhorn fra Mögel
tönder og på mange af de som smykker bårne guldbracteatcr have
en selvstændig betydning. Det synes også, at de folk, som lode dyre
figurer nitte på en i forveien rigt dccoreret brystplade, som er fun
den i Thorsbjerg mose, må have tillagt disse en særegen betydning,
da tilsætningen nemlig ikke er foretaget for at dække over en be
skadigelse eller udfylde et tomt rum. For at bestemme, om goter
og germaner have tillagt de selvskabte og de fra andre folk optagne
figurer nogen anden end ornamental betydning, måtte man kjende
folkenes religiöse forestillinger netop i den form de havde, dengang
figurerne anvendtes.
Afhandlingens titel »Dyreornamentik» er valgt med velberåd hu i
modsætning til de tidligere gængse benævnelser af de sidste hedenske
106
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
