Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYREORNAMENTIKEN 1 NOKDEN.
tiders ornamenter som drageslyngninger, slangesnoninger, ormepry
delser rn. m. Heri kan man være ganske enig. Betegnelsen »drage»
bör kun bruges om vingede, med lemmer og slangehaler forsynede
uhyrer, som overhovedet slet ikke forekomme i denne tid, men först
i den påfölgende romanske periode. Heller ikke slangerne ere beret
tigede til at give hele ornamentiken navn, det vilde være vildledende.
Men forfatteren går ofte for vidt i sin kamp mod disse dyr, når
han omformer dem til »trådformige filigrandyr», til »forbindelser af
dyrehoveder og båndslyngninger», til »figurer, som have en vis lighed
med slanger», til »slangeagtige dyr». Hvorfor skulde det ikke være
tilsigtet at fremstille slanger, når dyrene tilfredsstille alle fordringer
til et regelmæssigt slangebillede, netop dette bestemte dyr med bånd
dannet krop, spidst hoved, undertiden spillende tunge, som oftest
tilspidset hale, men ingen ben? Det kan ikke forlanges, at slangen
mere end andre dyr skulde undgå omformning, når den faldt i bar
barernes hænder. Virkelige slanger træffes som ornament på old
sager i et af de ældste tydske fund fra folkevandringstiden, Wie
senthalfundet fra slutningen af det femte århundrede, hvis ornamentik
er hjemlig og ikke fremspiret på klassisk grund. Til de af forfatteren
anförte exerapler på forekomst her i norden kan # foies, at der er
virkelige slanger på broncealders oldsager, at der er en vrimmel af
utvivlsomme slanger på de bekjendte guldhorn, og at de træffes på
bracteater. Dette kan ikke siges at være en fuldstændig underordnet
rolle. Også er det tvivlsomt, om to sammenflettede slanger kan be
tegnes som et af de billeder, der oprindelig ere udgåede fra den yngre
irske stil (efter år 900) og overforte til uorden. Figuren forekommer
nemlig i sine hovedtræk bl. a. på det ene af de nævnte guldhorn,
altså længe forud for ethvert spor af irsk indflydelse på norden; den
hviler på en tidligere forudsætning.
Mon ikke også den rolle, som må tildeles bladværket i den romersk
germanske tid, er undervurderet? Det romerske bladværk, siges der,
»optoges ikke af germanerne; i hele den nordiske oldtid, ligefra sten
alderen indtil hedenskabets sidste tid, forekommer der kun et eneste
bladmotiv». Ved nærmere eftersyn er der dog ikke så få exempler
på bladornamentik i den ældre jernalder; det findes på en træstav fra
Vimose, på jernsværd og beslag til sværdskeder som oftest indlagt med
metal i fordybede monstre. Disse oldsager ere ikke særlig romerske,
de höre med til den store klasse af halvromerske gjenstande, som
betegne hele perioden, men i hvilke ganske vist det særlig germanske
ikke endnu har viklet sig ud af det romerske svöb. At bladmotiver
forekomme endnu i mellemjernalderen tyder på, at de ikke vare helt
udelukkede fra den germanske stil.
Der kunde spörges, om ornamentik virkelig, som det siges i
»Oversigt og slutning», skulde være kunstens begyndelse. Er det i
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
