Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS BUGGE.
hviler, og hvor mange de omstændigheder ere, som må gjöre os be
tænkelige ved at bygge på den. Dr Rydberg vil ikke benegte mulig
heden af, at oraklerne eller nogle af dem i 9de århundrede skulde
have været kjendte i Irland, men denne mulighed har efter hans ytring
ligeså lidet værd for videnskaben som den mulighed, at et meieribolag
på planeten Mars ifjor gav 17 Y 2 procents uddeling. Denne ytring
kan æsthetisk gjöre virkning, men den synes lidet at egne sig for en
afhandling, i hvilken man med sindighed og upartiskhed skal söge at
opklare et historisk spørgsmål, der vedrörer et af middelalderens
dunkleste tidsrum. Det er denne kraftytring, hvormed tonen i den
hele artikel står i samklang, som må opfordre dem, der har interesse
for spørgsmålets alsidige belysning, til at tage dette frem påny.
Lad os da atter se på de af Alexandre samlede oplysninger!
De i græske hexametrer digtede sibyllinske orakler er forfattede
af Joder og kristne i Ægypten og Forasien. Det er i Africa eller
Forasien, at de latinskrivende kirkefædre, som vise noget selvstændigt
kjendskab til Sibyllinerne x, har fået sin uddannelse eller har virket.
Lactantius i 4de århundrede anförer over 200 vers af indlednings
digtet og 6 forskjellige böger og er overhoved stærkt påvirket af disse
spådomme. Augustin i ste århundrede, der af Sibyllinerne, foruden
hvad han fandt hos Lactantius, kun véd at fremdrage et akrostichon
på 34 verslinjer, er den sidste latinskrivende kirkefader, som ikke blot
udskriver tidligere forfatteres meddelelser om dem.
Men i mange århundreder efter Augustins tid kjendtes bevislig i
de lande, hvis kultursprog var græsk, håndskrifter af Sibyllinerne,
skjönt oraklernes anseelse som spådomme der hos de lærde blev
mindre og mindre. I 6te århundrede e. Kr. fandtes der i östen endnu
en stor mængde exemplarer. Der gives en prosaisk fortale til orak
lerne af en anonym, som omtaler sibyllinerne med stor agtelse. Denne
forfatter, der ligeledes har forenet de forskjellige böger i én samling,
har efter Alexandre levet i det byzantinske rige i 6te århundrede 2.
1 Til disse bör måske regnes Julius Firmicus Maternus (se Alexandre II, 282),
der sandsynlig var fra Sicilien.
2 Den anonyme forfatter har levet en god stund efter Lactantius, hvem han
udskriver, men han taler om hedningerne som dem, der endnu havde nogen ind
flydelse, hvilket ikke passer til en senere tid end Justinians. Anonymen har
skrevet för Photius, der levede i 9de århundrede, ja endog för en scholiast til
Plato, som er bleven benyttet af Photius. Se Alexandre II, 421—433.
164
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
