Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOPHUS BUGGE.
spådomme, som Galfrid efter sit eget sigende har oversat fra det bri
tanniske sprog og som han, förend hans historie var afsluttet, havde
udgivet som et eget skrift.
Merlin, hvis ord er inspirerede af Walisernes drömme og forhåb
ninger, forudsiger her kong Yortegirn Britanniens skjæbne og afslutter
sin spådom med en forkyndelse om, at verden vil blive omstyrtet i
sine grundvolde. Denne slutning synes mig umiskjendelig at måtte
betegnes som en (middelbar eller umiddelbar) efterligning af Sibylli
nernes femte bog fra v. 511 til slutningen.
Sibyllen forkynder, at jorden skal odelægges på grund af Guds
vrede over, at hans tempel er styrtet i grus. Der skal blive en kamp
mellem himmellegemerne. Sol, måne og stjærner forandre sine vante
stillinger og deltage alle i slaget. Merlins spådom, hvis sætninger er
rythmisk ordnede i to og to indbyrdes parallele eller modstillede led,,
står i klar fremstilling langt tilbage for den gamle sibylles. Den
britiske sandsiger bebuder ligeledes, at sol, måne og stjærner skal
forandre sine vante löb, stöde sammen og kjæmpe med hverandre..
Denue forstyrrelse er efter begge spådomme fremkaldt ved menne
skenes ugudelighed. Forstyrrelsen betegnes hos sibyllen mere efter
trykkelig som et slag; men denne forestilling kommer dog også hos
Merlin tydelig frem, således i fölgende sætninger: jærnmanden Orion
skal blotte sit sværd; krebsen skal stride (litigabit) med solen.
De to spådomme har fremdeles det tilfælles, at der med synlig
stræben efter at stille astronomisk lærdom prangende til skue opregnes
foruden sol og måne navne på en hel mængde stjærner og himmel
tegn. Og disse er for en stor del de samme i begge spådomme: Orion,,
pleiaderne, Venus (hos sibyllen (pioocpoQog), og af dyrekredsens tegn:
tvillingerne, vægten, væderen, skorpionen, krebsen, jomfruen. Derhos
nævner hver af de to spådomme flere stjærnebilleder, som den anden
ikke förer frem.
Sibyllen ser solen true og månen vise heftig vrede; i Merlins
bebudelse raser Mercur. Begge forkynde, at solen strider mod stjær
nerne og lade det ene stjærnebillede skyde sig under det andet eller
bevirke, at det andet forandrer sin stilling. Himmellegemerne optræde
i begge spådomme som personer, dyr eller gjenstande, eftersom deres
navne give anledning til den ene eller den anden af disse forestillin
ger. Hos sibyllen stanger stenbukken, hos Merlin blotter Orion sit
sværd og væderen stikker sine horn frem under vægten. Begge pro-
168
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
