Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE BEMÆRKNINGER OM SIBYLLINERNE OG VÖLUSPÄ.
phetier lade vægten komme af lave. Merlin forudsiger, at tvillingerne
skal skilles fra hinanden, og sibyllen vil vistnok forkynde dem den
samme lod, når hun bebuder:
IlciQdsvng er xquT) åiövgcov goiQav.
Hos Merlin er det Ariadne som skjuler sig (Ariadne delitebit),
hos sibyllen siges det samme om pleiaden {FlXeiag d’ovxéz ecpcuve).
Ved et udtryk findes endog en ganske speciel overensstemmelse
mellem de to spådomme. Hos sibyllen stiger Lucifer (morgenstjærnen)
på lövens ryg:
(Pcoocpi’iQng é’o/s fnå/rjv émflag eg vtuza léovzng.
Hos Merlin stiger jomfruen på skyttens ryg: Åseendet Virgo dor
sum Sagittarii.
Denne så eiendommelige forestilling, at det ene stjærnebillede
stiger på det andets ryg, kan ikke findes i to digte, der ei stå i nogen
historisk forbindelse med hinanden. Men den digter, der har lagt or
dene på Merlins tunge, har villet hævde sin uafhængighed og har derfor
nævnt andre stjærnebilleder end sibyllen, hvor han bruger det anförte
udtryk. At det netop er jomfruen, der stiger på et andet stjærnebille
des ryg, kunde mulig også være en mindelse fra det sibyllinske orakel,
thi i et tidligere sted af oraklernes femte bog, der ligeledes bebuder
en forstyrrelse og strid i stjærneverdenen, heder det (v. 208), at jom
fruen stiger op {[lagfrevog eigavctftaoa).
Sibyllen afslutter sin spådom med, at stjærnerne falde ned og an
tænde hav og jord: himmelen bliver uden stjærner. Merlins slutningsord
er dunkle, men hvis jeg ikke mistyder deres mening, lyde de så: havet
reiser sig, medens stråler skyde sig ned. Alt bliver til Chaos igjen.
Under vindenes brag forsvinde de strålende himmellegemer b
Beretningen om, at Merlin spår for Vortegirn, har Galfrid lånt fra et
ældre fabelagtigt værk Nennius’s Historia Britonum, men spådommens
udførelse i det enkelte er hans egen. Vi har ingen efterretning om,
hvilke forbilleder han derved har brugt. Den foran meddelte sam
menstilling turde have påvist, at slutningen af Sibyllinernes femte
bog er forbilledet for slutningen af Merlins spådom.
Af denne påvisning, der står i bestemt strid med dr Rydbergs resulta
ter, tör sluttes, at der enten i det nordvestlige Frankrige, hvor Galfrid tidli-
1 In ictu radii exsurgent aequora: et indvis veterum renovabitur. Confligent
venti diro sufflamine et sonitum inter sidera conficient. Her er ictus radii sagt, lige
som man sagde ictus fulminis; sonitum synes styret af det efterfølgende inter; sidera
(accxiB.)cotiJicient som hos Plinius ofte confectum sidus om et stjærnebillede, som
ikke længer lyser på himmelen.
169
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
