Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 1879 —8 0.
bart för vikingetogenes begyndelse. Med hensyn til de forskellige
fundgruppers kronologi afviger forfatteren noget fra de almindelige
anskuelser; mellem-jærnalderens begyndelse sættes til omtr. år 500
og den yngre jærnalders begyndelse til omtr. år 800. Hovedresul
taterne af dette arbejde fremstillede forfatteren i det tyske Anthro
pologiske Selskabs almindelige møde i Berlin i 1880 ( Verhandlungen
der Deutschen Gesellschaft fur Anthropologie, Ethnologie Tind Urgeschichte
s. 120, i Archiv fur Anthropologie, Braunschweig 1880).
Til det samme tidligere afsnit af jærnalderen, som er behandlet
af Ingvald Undset, henføres en række fund fra norske klippehuler,
hvor man har truffet både begravelser, affald fra måltider og red
skaber. Konservator A. Loeange har på ny undersøgt disse huler og
antager, at fundene stamme fra tilfældige og ufrivillige ophold af
skibbrudne, som en tidlang have beboet hulerne, indtil de fik lejlig
hed til at slippe bort (Aarsheretninger fra Foreningen til norske For
tidsmindesmerkers Bevaring, Kristiania 1879, s. 350—364). Prof.
O. Rygh giver sidst anf. st., s. 169—196, en beretning om Under
sögelser paa en Gravplads fra den ældre Jærnalder i Holme Sogn ved
Mandal. Til den omhyggelige beskrivelse af disse udgravninger, som
både gav et rigt udbytte af oldsager fra det 6te århundrede og op
lyste om ejendommelige gravskikke, knytter forfatteren en bestem
melse af nogle almindelig forekommende oldsager, stene af kvarts
eller kvarsit med slidmærker. Som allerede tidligere udtalt af prof.
Engelhardt, antager også prof. Rygh, at disse stene have været brugte
som fyrtöj, idet gnisten frembragtes ved slag med et stykke flint.
Den samme bestemmelse for disse oldsager har også dr. Otto Tischlee
givet i en artikel: Über den Culturzustand Dånemarks in den ersten
Jahrhunderten n. Chr. (i Schriften der physik.-ökonom. Gesellschaft zu
Königsberg, Königsberg 1878, Sitzungsber. s. 16—26), som iøvrigt
indeholder en almindelig fremstilling af fundene fra Danmarks ældre
jærnalder. Dr. Oscar Montelius meddeler i Göteborgs och Bohus
läns fornminnen och historia (Stockholm 1879, 11, s. 1—29) bemærk
ninger om forskellige forhold i den ældre jærnalder, knyttede til
beskrivelsen af udgravninger, som forf. har foretaget på en gravplads
i Bohuslån. Af mere almindelig interesse er den samme forfatters
artikel Minnen af en germansk befolkning i Polen och de ryska Östersjö
länderna under århundradena närmast efter Kristi födelse (föredrag
vid Archeologiska Kongressen i Buda-Pest; i Fria Ord, Stockholm
1878, s. 87—96). Som det ses af titelen, er det iagttagelser af ikke
ringe vigtighed, som dr. Montelius her fremlægger i almenfattelig
form. I en række artikler i Kgl. Vitterhets Historie och Antiqvitets
Akademiens Månadsblad (1878, s. 733—757; 1879, s. 49—60 og s. 163
—180) studerer rigsantikvar Hans Hildebeand de gotlandske fund og
adskiller dem efter ornamentikens karakter i forskellige grupper, hvis
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
