Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 1879 80.
Ethnologie und Urgeschichte, s. 49 ff., i Archiv fur Anthropologie, Braun
schweig 1880); særlig skal dette gælde om »Thyra’s borg» ved Dane
virke (Zeitsckrift fur Ethnologie, Berlin 1880, Verbandlungen s. 136
—139). Rigsantikvar Hans Hildebrand’s artikel Finnes Tor afbildad
på en svensk fuht? (Kgl. Vitterhets Historie och Antiqvitets Akademiens
Månadsblad 1879, s. 42 —47) knytter sig til et arbejde af prof. G. Ste
phens, som omtaltes i vor sidste litteraturoversigt (.Nordisk tidskrift
1879, s. 584). Hvad der dengang udtaltes som en formodning, synes
nu at være sikkert bevist: på Ottrava-døbefonten findes der ikke noget
billede af Thor. De afbildninger, hvorpå prof. Stephens byggede
sin tydning, vare i flere punkter unøjagtige og vildledende. Kirke
døren i Versås i Vestergötland, som afbildes og beskrives af prof.
G. Stephens i Illustreret Tidende (København 1880, s. 413), tilhører vel
middelalderen, men bör dog nævnes her på grund af de hedenske
forestillinger, som forekomme mellem de jærnbeslag, hvormed døren
er prydet. Prof. Stephens har i nogle af fremstillingerne opdaget
scener af Sigurds-sagnet, næmlig Fafner’s drab og træet med de to
høge, som advare Sigurd mod Regins forræderi. Også i billederne
på Dråfle-runestenen i Upland har prof. Stephens fundet scener af
det samme sagn: Sigurd, der gennemborer slangen, og dværgen And
vare med ringen i hånden ( Uplands Fornminnesförenings tidskrift,
7, s. XXXVI—XXXVIII; denne artikel har tidligere været publiceret
i Illustreret Tidende, København).
Om udgravninger foreligger der mange beretninger foruden de
allerede ovenfor (s. 189 ff.) omtalte. Til jærnalderens tidligere del
henføres fundene fra 5 höje, som student Kr. Bassøe har udgravet
ved Gibsund i Smålenenes arat, og fra de af adjunkt K. Rygh under
søgte grave i Selbu (Aarsberetninger fra Foreningen til norske Fortids
mindesmerkers Bevaring, Kristiania 1879). Skolebestyrer B. E. Ben
dixen har på Jæderen undersøgt et fuldstændig enestående mindes
mærke fra den ældre jærnalder, »dösjern e’», i Klep sogn (anf. tidsskr.
1880). På Spangerejd, i Lister og Mandals amt, har prof. O. Rygh
udgravet 44 höje, som på én undtagelse nær tilhorte den ældre jærn
alder. Denne ene höj, som var en hesteskoforraet vold med arme på
55 fods længde, indeholdt gravudstyret for en kvinde fra den yugre
jærnalder. Volde af denne art, der oftere forekomme i Norge, kaldes
»bådstøer» eller »skibsstader» og antages almindelig for at være op
førte til beskyttelse for fartöjet, når det blev trukket på land; den
her udgravede »bådstø» gör imidlertid denne bestemmelse tvivlsom
(anf. tidsskr. 1880). Af i alt 69 gravhøje og stensætninger, som anti
kvar N. Nicolaysen har udgravet i Fjære, og af de höje, som samme
har undersøgt i Holt, Vardal og Ringsaker, høre nogle til den ældre,
andre til den yngre jærnalder (anf. tidsskr. 1878 og 1879). Det samme
er tilfældet med de höje, som konservator A. Lorange har udgravet
192
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
