Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDENS FORHISTORISKE ARKÆOLOGI I 187 9—B 0.
i Norden, idet det både giver mangfoldige oplysninger om datidens
håndværk og kunst og navnlig yder et fuldstændigt og anskueligt
billede af en vigtig side af oldtids-livet. De nævnte beretninger ere
udstyrede med mange, gode afbildninger. Om detsamme fund har
Ingvald Undset givet en meddelelse i det tyske Anthropologiske
Selskabs almindelige møde i Berlin i 1880 ( Verhandlungen der Deutschen
Gesellschaft filr Anthropologie, Ethnologie und Clrgeschichte, s. 117, i
Archiv filr Anthropologie, Braunschweig 1880), og E. Beauvois i Maté
riauæ pour Vhistoire de Vhomme (Toulouse 1880, s. 328—333). Om
de nordiske sølvfund fra hedenskabets slutning førtes der i det nævnte
møde i Berlin en diskussion, der fornemmelig drejede sig om disse
funds alder, om sølvsmykkerne ere af arabisk eller nordisk arbejde,
og om de kunne antages at stå i forbindelse med den sølvfiligran
industri, som nutildags har hjemme hos landbefolkningen på flere
steder i Norden. Fra nordisk, side deltog dr. Oscar Montelius og
Ingvald Undset i diskussionen (sidst anf. st., s. 63—68). Med hen
syn til vikingetidens arkæologi må vi nævne to interessante afhand
linger (i Proceedings of the Society of Antiquaries of Scotland, Edin
burgh 1879) om de mærkelige »brochs», disse anselige, runde stentårne,
halv fæstninger halv boliger, som forekomme i stort antal i Skotland.
Den grundige arkæolog John Anderson, som allerede tidligere har
beskæftiget sig med disse tårne, antager dem for at være byggede
af landets keltiske befolkning, medens den lærde arkitekt James Fer-
GTJSSON, der just ikke har forøget sit navns anseelse ved, hvad han
har skrevet om forhistorisk arkæologi, søger at vise, at de ere op
førte af norske vikinger. Sagen føres dygtig fra bægge sider, men
det er mere apparatet og methoden end resultatet, som interesserer;
ti vi betragte det unægtelig som allerede tidligere fuldstændig be
vist, at Nordmændene ikke have rejst de skotske »brochs». De to ar
tikler ere karakteristiske exempler på anvendelsen af induktiv og
deduktiv methode, på hvor skarpt objektiv iagttagelse og subjektive
filosoferinger kunne stå imod hinanden. Ligesom Anderson fore
kaster sin modstander, at han tilsidesætter beviser, der ere hentede
fra skriftlige kilder og gennem arkæologisk iagttagelse, for hvad der
forekommer ham at være sandsynligst, således udtaler Fergiisson, at
modparten slutter fra underordnede detaljer, uden at bryde sig om
hovedforholdene, der dog alene burde være afgörende. I en vel
skreven afhandling: Bangen und Binge (i Mittheilungen der Anthropo
logischen Gesellschaft in Wien, Wien 1879, 4—6) behandler dr. Much
den udstrakte anvendelse af ringe som betalingsmiddel i oldtiden.
Prof. Handelmann har givet en oversigt over en række borgpladser i
Slesvig, der ere af samme art som de i Danmark forekommende be
fæstede pladser, og antager, at nogle af dem gå tilbage til det Bde
århundrede ( Verhandlungen der Deutschen Gesellschaft filr Anthropologie
191
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
