Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
1831, hvis andet kapitel handler om »Belgierne og deres rettigheder».
På grund af den mere af fortiden uafhængige skikkelse, under hvilken
opgaven forelå for den belgiske forfatning, lykkedes det i den at give de
moderne statsgrundsætninger et fyldigere, mere udtømmende og, hvad
indholdet angår, jævnlig mere tilfredsstillende, udtryk end i det franske
charte af 1830. Dens udtalelse står i fylde jævnbyrdig med, i klarhed,
skarphed og virkelig forståelse af grundtanken langt over den franske
deklaration af 1789. Af akterne fra juli-revolutionens dage står den
øverst blandt dem, der kunne göre krav på at have givet den moderne
stats idé et forynget og forbedret udtryk.
Eftervirkninger af juli-revolutionen bringe også andre europæiske
stater, som endnu vare stivnede i de gamle grundsætninger, nogle skridt
frem på banen hen imod det nye. Men som oftest vare indrømmelserne
knapt tilmålte. Først begivenhederne i 1848 bragte de nye grundsætnin
ger i det hele til gennembrud i et flertal af europæiske fastlands-stater,
og under de påfølgende historiske begivenheders snart frem-, snart tilbage
skridende bølgegang nærme de sig stedse mere et definitivt herredomme.
I flere af de i dette sidste tidsrum tilblevne forfatninger findes mere eller
mindre fyldige erklæringer om borgernes rettigheder efter fransk og bel
gisk mønster. Störst principiel betydning har dels den franske republi
kanske forfatning af 4. novbr. 1848, dels den af den tyske nationalfor
samling d. 28 mårs 1849 vedtagne forfatning for det tyske rige, trods
det, at hin kun fik en kort levetid, og denne slet ikke nåde til umiddel
bar praktisk gyldighed.
Den franske forfatning formulerede for det første i sit 2det kapitel
på en skarp og heldig måde de borgerne ved forfatningen sikrede rettig
heder. Den gav dernæst også i en indledning til forfatningen en
række principudtalelser, hvis fraseologiske almindelighed dog, endog
bortset fra indholdet, der ikke alt var af lige værd, måtte udelukke dem
fra at opnå nogen indgribende, selv middelbar betydning i den efter
følgende tid. Störst interesse har denne franske forfatning derved, at et
af den moderne stats betydningsfuldeste problemer, som efterhånden er
trådt frem i første række og kan forudses endnu en lang tid i fortrinlig
grad at ville kræve opmærksomhed, næmlig om statens forhold til er
hvervs-samfundets ordning, for første gang under forhandlingerne om den
gjorde sig gældende i sin hele principielle betydning og trængte på løsning.
Med en særlig iver kastede den tyske nationalforsamling, som i 1848
forsøgte at skabe et tysk enhedsrige, sig over behandlingen af statens
225
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
