Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
retsgrundlag, og allerede i de sidste dage af 1848 kundgjorde rigsforstan
deren en lov om det tyske folks grundrettigheder, hvis bestemmelser atter
gik over i den 1849 vedtagne forfatning for det tyske rige som dennes
6te afsnit. Med rette kunde forfatningsudvalget betegne sit udkast til
disse bestemmelser som et selvstændigt værk, om det end anerkendte den
betydning, som tidligere udtalelser, og særlig de i den belgiske forfatning
indeholdte, havde haft for dets arbejde. Og skönt den udførlighed, hvor
med denne rettigheds-udtalelse fremtræder, for en del har sin grund i en
række overgangsbestemmelser, der fremkaldtes ved den opgörelse med for
tiden, som Frankrig for længst var ude over, men som her for første
gang blev opgave, og skönt de nye problemer, som dukkede frem, kun
have ringere udbytte at høste af den, kan der dog ikke nægtes den den
ros, at der her er givet de af nutidens statsgrundsætninger, som havde
gennemgået den nødvendige gæringsproces, et vel overvejet og praktisk
udtryk. Den kan i denne retning hævde sin rang ved siden af andre
forfatningers lignende erklæringer om de sætninger for statens opgave og
stilling, som den moderne statsidé kræver; og den omstændighed, at et
rigt forarbejde både i tankens verden og i livet stod til dens rådighed og
blev benyttet, giver den i mange henseender gyldigt krav på at gælde
som et forbedret og renset udtryk for den fælles tanke. Denne ros for
mindskes ikke derved, at selve forfatningen strandede i gennemførelsen.
Dette skyldes væsenlig andre faktorer, og ikke, at der skulde være op
stillet upraktiske idealer for de almindelige statsforhold. Det skönnes
bedst deraf, at hin udtalelse om det tyske folks grundrettigheder har haft
en umiskendelig moralsk indflydelse under den senere udvikling af stats
forholdene i Tyskland. En række af dens bestemmelser, der have almen
gyldig karakter, høre nu hjemme i næsten alle tyske enkeltstaters for
fatninger, ligesom de findes i praktisk virksomhed i mange andre landes
statsliv.
I det hele og store kan det nu siges, at de grundsætninger, som fra
1789 begynde at tage plads i forfatningerne og som f. ex. også den
franske forfatning af 14, jan. 1852 begyndte med at »anerkende, bekræfte
og garantere» —, ere bievne alle på nutidens kulturstandpunkt stående
staters fælleseje, hvor meget der end på forskellige steder kan stå tilbage
i gennemførelsen. De tilhøre ikke enkelte af disse, men den moderne
stat overhovedet. De tilhøre dernæst staten som sådan; de ere efter deres
væsen ikke særkende for noget enkelt politisk parti. De have været parti
program; men i deres store grundtræk i det mindste ere de det ikke mere.
226
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
