Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
den pålægger statsmagten, så let tydes som svaghed. Men selv om
*
hin betegnelse ikke udsætter for mistydninger, der vilde forrykke det
ovenfor fremhævede synspunkt, at den moderne stats grundsætninger
ikke ere monopol for bestemte politiske partier, og selv om den derved
givne karakteristik var mere udtømmende, end den i virkeligheden kan
erkendes at være, så er den dog i ethvert fald kun en omskrivning,
der ikke fører undersøgelsen videre. Der vindes ved den intet nyt
bidrag til vurdering og bedömmelse af den moderne stat. Til det
midtpunkt, i hvilket dennes væsen koncentrerer sig, er man ikke kom
men nærmere.
Friheds- og ligheds-grundsætningerne fremtræde som krav til den
retsordning, staten fastsætter og hævder, dels som et krav på begræns
ning for denne retsorden og for den magt, hvormed den hævdes, dels
som krav på gennemførelsen af visse synspunkter i den. Det er altså
fra opfattelsen af retsidéen, fra forestillinger om rettens rationelle om
råde og indhold, at hine grundsætninger udledes. Der bygges på den
forudsætning, at det er fra retsidéen, at bestemmelsen af statens opgave
og af måden, hvorpå den bör gennemføres, skal hentes.
Herefter bliver det, der skal prøves, to spørgsmål. Først, om det
er rigtigt at søge grundsætningerne for statsvirksomheden i retsidéen,
og i den alene; dernæst, hvis dette er rigtigt, om den opfattelse af
retsidéen, hvorpå den moderne stat bygger, kan godkendes.
Hvad det første spørgsmål angår, er det bekendt, at den først af
tyske statsfilosofer brugte betegnelse af staten som retsstat et ud
tryk, som det ligger nærmest at forstå som indeholdende en bekræf
tende besvarelse er bleven meget angrebet under henvisning til, at
de virkelige stater frembyde billedet af en mangesidig, rig virksomhed
for andre formål end retsformålet, næmlig omsorgen for almenvellet og
de höjere åndelige interesser, altså i det hele for den materielle og
ideelle kultur. At udskyde disse formål af statens opgave tænker ikke
nogen nutids-stat på, selv ikke de, der med störst konsekvens og mest
übundne af givne historiske forhold have gennemført den moderne stats
principer. Vil man nu ikke erklære sig imod hele denne virksomhed,
må statens betegnelse som retsstat erkendes at være ufuldstændig.
Staten er ikke blot retsstat; den er tillige kulturstat. Ud fra retsidéen
alene kan da statens opgave og virksomhed ikke bestemmes. Ved siden
af retsformålet står en anden opgave, hvis gennemførelse må bestemmes
efter selvstændige synspunkter.
230
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:17:17 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1881/0254.html
