Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
Den anførte betragtning er af opfinderne af hin benævnelse for
staten bleven erkendt for fuldkommen berettiget. Ved at betegne
staten som retsstat have de næmlig ikke haft til hensigt at give en
udtömmende bestemmelse af statens væsen. Navnet er brugt polemisk
i modsætning til det, man har betegnet som politistat. Det har for öje
at hævde individets rettigheder som skranke for statsmagten. Men
dermed er det ikke alene foreneligt, at andet og mere kan være ind
befattet i statens opgave, end anerkendelsen af slige individets rettig
heder; men dette er endog ligefrem nødvendigt, når man ikke vil
danne sig et statsideal, der intet har til fælles med de virkelige forhold
i nutiden.
På grundlag af disse angreb og indrømmelser blev det især i Tysk
land den gængse lære, at retsformålet ikke udtommer statsopgaven.
Forholdt dette sig nu så, vilde undersøgelsen om den moderne stats
forhold til statsidéen ikke være rykket noget skridt frem. Hine friheds
og ligheds-grundsætninger, som den forkynder, vilde kun vedkomme et
brudstykke af staten. Hvorledes retsformålet og kulturformålet skulde
forliges, hvorledes grænsen mellem dem skulde drages, derfor vilde de
ikke angive noget synspunkt. Det måtte i alt fald betragtes som et over
greb, når det uden videre forudsattes, at retsformålet havde prioriteten,
så at dets konsekvenser skulde begrænse statsvirksomheden for kulturen.
Lige så godt kunde det omvendte hævdes. Der vilde da ikke blive en
eneste af de retsgrundsætninger, som den moderne stat har forkyndt,
uden at den jo kunde anfægtes. Man vilde atter være ude på en uen
delig diskussions hav. Ti først måtte hint mellemværende mellem rets
og kulturformålene klares, förend dommen over den moderne stat kunde
fældes. Et höjere synspunkt, der kunde dele ligelig imellem dem,
måtte først findes.
Den opfattelse, hvorefter statens virksomhed for kulturformålene
skulde stilles udenfor og i modsætning til retsformålet, er imidlertid
überettiget. Den bestemmelse af retsbegrebet, hvorpå den hviler, er en
Jævning af en lære om rettens væsen og indhold, som forsvarerne selv
i andre retninger have været de ivrigste til at bestride. Man tager vel
ikke længer retsbegrebet så indskrænket som den lære, hvorefter dette
begreb kun har hensyn til ordningen af forholdet mellem de af hverandre
uafhængige menneskelige individer i deres særexistens. Man anerkender
som selvstændige forgreninger forholdet mellem individerne i det livs
fællesskab, som familien begrunder, og ligeledes de forhold, som det i
231
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
