Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordisk tidskrift. 1881. 19
CHRISTUSBILLEDET.
det rentud lavet; som når den Orfiske mysterie-legende om barnet
Zagreus, der sønderrives af Titanerne, göres til »læren om Dionysos’s
selvopofrelse i døden». Det er med blandede følelser, at man læser,
hvorledes kristendommens tre tros-artikler genfindes i den græske
mythologi (s. 135).
Jeg vilde ønske, at forfatteren havde udeladt hele dette afsnit,
især da det i virkeligheden er uden betydning for det, han vil hævde;
ti den blotte indre sandsynlighed kunde, selv om den var påvist,
intet bevise. Han slutter sin udvikling med den sætning, at »lige
artede idéer skabe ligeartede former» (det burde hellere hedde: et
ligeartet udtryk; ti de enkelte former skaber idéen ikke—dem låner
den fra omverdenen). Deraf følger imidlertid med logisk konsekvens,
at kristendommens skikkelser, hvor meget end dens idéer måtte ligne
hedningernes, slet ikke behøve at være lån fra hedenskabets kunst,
men godt kunne være opståede uafhængig deraf. Forfatteren går
derfor også over til »positivt at bevise, hvorledes denne mulighed og
sandsynlighed er bleven til virkelighed». Det er unægtelig det, det
kommer an på; ti man kan med föje spörge, som forfatteren selv
siger, »om ikke, netop på den tid, da typen fixeredes, en så vældig
klöft, et så dødeligt had herskede mellem kristendom og hedenskab,
at det er umuligt at antage, at den første hentede sin typus for den
menneskevordne Gud fra den anden». Og når han mener, at »dette
spörgsmål løser sig af sig selv», når man betænker, at »den halv he
denske gnosticisme spillede den störste, skönt skjulte rolle i de kristne
kunstidealers tilblivelses-historie», da er dette et postulat, som det ikke
er lykkets ham at bevise. Det er en übestridelig sandhed, at kri
stendommen følte sig som en fuldstændig modsætning til hedenskabet,
og at den på det bestemteste fordömte ethvert afguderi og ikke tålte
det mindste deraf indenfor sine indemærker. Der må stærke beviser
til at få os til at tro, at det skulde forholde sig anderledes på billed
kunstens område.
Kristendommen skabte ingen ny kunst; det var ikke dette, der
var dens opgave. De rum, hvori de kristne færdedes, deres boliger,
forsamlingssale, grave udstyredes på en med datidens kultur stem
mende måde kun således, at alt, hvad der ligefrem mindede om
afgudsdyrkelse, fjærnedes; udsmykningen ildførtes af håndværkere,
der være dannede i hedensk skole. Det forargede ikke den kristne,
at væggene vare smykkede med livlige farver, med fantastisk arkitektur
og meningsløse arabesker. Ja, man var endnu mere tolerant. I kata
komberne (det er dér, vi må søge minderne om den kristelige kunst
i kirkens tre første hundredår) kunne vi finde lofter, hvor vingede
smådrenge svæve mellem guirlanderne ved siden af kristelige fore
stillinger. Det er ikke engle; fra det første öjeblik, da man begyndte
at afbilde engle, indtil begyndelsen af det 16de århundrede frem-
283
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
