Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LITERATURÖFVERSIGT.
L. DIETRICHSON: Christusbilledet. Studier over den typiske Christusfremstillings
oprindelse, udvikling og opløsning. København 1880.
Det interessante æmne, som den veltalende forfatter har gjort til
genstand for dette temmelig udførlige værk (444 sider, med 15 lithogr.
tavler), har sysselsat ham i en lang række af år, og han har på sine
mange rejser samlet et anseligt materiale dertil, så at bogen er en
velkommen gave selv for den, der ikke deler forfatterens anskuelser.
Bogen begynder med en kritik af den katholske påstand om at vi
skulle eje et ægte Kristus-portræt og de legender, hvorpå denne støtter
sig. Resultatet bliver, som man kunde vænte: at der aldrig har exi
steret noget virkeligt portræt af Kristus. Forfatteren kan kun tænke
sig, at »vort Kristus-portræt har at takke rent antikhedenske billeder for
sin tilbliven», og at »grundlaget for fremstillingen er den antike kunsts
idealer». Dette har efter forfatterens mening den störste indre sand
synlighed, såsom »de hedenske religioner ikke tör opfattes som kri
stendommens modsætning, men må anses som væsenlige udviklings
trin af menneskehedens religiøse bevidsthed», en sætning, som skal
være fuldstændig godtgjort af den nyeste tids forskning, hvis resultater
forfatteren dernæst i en længere religionshistorisk udvikling søger at
gengive. Det er lidet heldigt, at forfatteren her, som han siger, »kun
kan byde på en kompilation, og ikke på selvstændige, første-hånds
studier»; ti slige fantasibilleder have kun deres berettigelse, hvor de
fremtræde som støttede på kilderne selv, hvis dunkle og spredte vink
den forsker, der har levet sig ind i dem, prøver på at tyde og ordne;
andre videnskabsmænd bör ikke gentage dem som faktiske sandheder.
Det er et skönt syn, når forfatteren ser »stige frem for sine blikke
den lange strålende række af profetiske skikkelser, der forberedende
skulde antyde hedningerne det, som livsstrålende og dødsgennem
brydende blev fuld sandhed i Kristus : vi må nu tale om Zeus eller
Ty, Balder eller Odin, Osiris eller Adonai, Krischnah eller Siavusch,
Adonis eller Linos, Prometheus eller Herakles, Apollon eller Diony
sos, Persens eller Bellerofon, Sigurd Fafnersbane eller Siegfried der
Schlangentödter, Achilleus eller Antinous: Kristus-idéen bor i dem
alle». Men det er et drømmesyn. Disse »dybe sol-rnyther, der ethisk
omdannedes til rayther om Guds söns forsonings-død», ere ikke til at
stole på. Enhver nogenlunde kritisk læser vil sikkert få en mistanke
om, at her höjst forskellige ting ere blandede sammen, og et og an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
