Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
CHRISTUSBILLEDET.
gode hyrde» med lammet på skuldrene. Om denne såre almindelige
forestilling havde Munter ment, at antike billeder af hyrde-guden
Hermes lå til grund for dem. D. vilde hellere tænke på Apollo, da
vi som det synes også have gamle fremstillinger af denne gud
med lammet på skuldrene; men da dette også er tilfældet med satyr
figurer, vil han hellere tro, at Dionysos har været forbilledet (s. 190).
Sagen er, at denne skikkelse ikke er lånt fra noget enkelt gudebillede,
men fra det daglige liv, hvor den hyppig viste sig; og vi genfinde
den i de scener af landlivet, der af og til ere malede på væggene
i Pompeji. D. bemærker med fuld ret, at denne Kristus er »en al
mindelig græsk yngling, der ikke har mere af Hermes end af Apollo»
(han burde tilföjet »eller af Dionysos»). Man kunde fristes til at sige,
at malerne omhyggelig havde undgået alt, hvad der kunde minde om
de bekendte gudeskikkelser hvis ikke sandheden var, at de aldrig
havde tænkt sig deres figur sammenlignet med nogen af disse.
Apollotypen kommer altså slet ikke frem på dette stadium; den
påvises derimod i renaissance-tiden, d. v. s. på et punkt, hvor der i
virkeligheden ikke længer er nogen typus. Her finder forfatteren
en påfaldende lighed imellem den belvederiske Apollo og Michel
angelo’s Kristus i »Dommedagen», en lighed, som jeg tilstår, at jeg ikke
har fundet.
På samme måde forholder det sig med 2) den Zeixs lignende
Kristus. Fra det ste århundrede af er det næmlig almindeligt at
fremstille Kristus i en noget ældre alder og med skæg ligesom Zeus.
Men også her savne vi ethvert af de for Zeus-hovedet særlig karak
teristiske træk. Det er heller ikke med de i kejsertiden almindelige
Zeus-hoveder, at dette Kristus-hoved sammenlignes; men forfatteren
finder en stærk lighed (som rigtignok ikke kan se) imellem Kristus
hovedet i den store mosaik i S. Paolo og den eliske mønt fra Hadriaus’
tid, hvor man i den nyeste tid har ment at finde en kopi af Fidias’s
olympiske Zeus. Det må her bemærkes, at dette hoved på mønten
er ganske enestående, så det må synes meget underligt, at kunstnere,
der vilde vælge Zeus-typen til model, netop kom til at vælge dette;
ja man fatter næppe, hvordan de fik fat på det. D. anfører som
støtte for sin påstand et efter sigende i katakomberne fundet terra
kotta-relief; men dette er åbenbart en kopi efter Thorvaldsen’s Kristus
figur og lige så uægte som de medaljoner med Petrus’s og Paulus’s
portræter, der udgives for at være fundne samme steds.
Hvad 3) det Dionysiske Kristus-billede angår, mener forfatteren
først, at den i den senere græske kunst almindelige yppige ynglinge
skikkelse skulde være forbilledet for »den gode hyrde», hvilket vi
allerede have omtalt; dernæst skal den ældre kunsts Dionysos-skikkelse,
den blødagtige Østerlænder med det lange skæg, være oprindelsen til
den romansk-gotiske krucifix-typus. Også her beråber han sig på
285
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
