Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
AF
C. GOOS.
11.
De principer, på hvilke den moderne stat hviler, ere i de forfat
ningsmæssige udtalelser bievne udførte i en række enkelte følgesæt
ninger. Så specielle og i det enkelte gående ere disse nu vel ikke og
kunde ikke være, at de ikke have ladet adskillige spörgsmål åbne for
lovgivningen om de enkelte æmner; men dog have de selv i denne
almindelighed ulige större praktisk betydning, end en blot udtalelse
af et princip vilde have, da et sådant ved altfor mange mellemled er
skilt fra virkeliggørelsen i livet, til ikke at være udsat for at blive til
en tom lyd. Også ere hine følge sætningar specielle nok til at kaste
lys over principet og blive en prøve på dettes værd. De høre derfor
med til det stof, hvormed en almindelig betragtning af den moderne
stat må beskæftige sig. Men skönt også en sådan betragtning må holde
sig til hovedtrækkene, kan den dog ikke altid drage grænsen på samme
måde som forfatningslovene. I disse have dels historiske forhold dels
uklarheder i de theoretiske forudsætninger ofte foranlediget, at enkelte
sider af principets anvendelse ere komne til åt træde stærkt frem,
medens andre lige så vigtige sider ere trådte i skygge. Heraf at udlede,
at det ikke omtalte er forkastet, vilde ikke blot af mange grunde være
en i og for sig überettiget slutning, men også af den grund utilstedeligt,
fordi bidragene til det billede, man skal danne sig om en stats forhold
til retsideen, nødvendig må hentes ikke blot fra forfatningens udtalelser,
men også fra det praktiske statsliv som disses supplement. Det er et
sådant helt billede, der skal jævnføres med de grundsætninger, som
en almindelig retslære vil anerkende som rigtige.
Betydningen af det friheds-princip, som den moderne stat aner
kender, er først og fremmest den, at der gives menneskelige livsforhold,
som staten ikke bör stræbe at beherske. At anerkende dette for det
rent indre åndslivs vedkommende kunde ikke falde vanskeligt fra det
Nordisk tidskrift. 1881. 21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
