Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
for alle mod alle. Da gennemførelsen af denne retspligt kræver enhed,
påtager staten sig den på samfundets vegne og omsætter de enkeltes
pligt i en form, der tillader udparcellering, særlig i bidragspligt. Kan
nu en sådan retspligt forsvares? I visse retninger anerkende staterne
undertiden det modsatte, når de f. ex. fritage dissentere for at yde
bidrag til et understøttet trossamfund, til hvilket de ikke høre. Kunde
en sådan regel helt gennemføres, synes staten kun at blive en mellem
mand for oppebørsel og udbetaling af bidrag, som i virkeligheden ere
frivillige. Men for det første giver statens intervention de understött-
ede interesser den ydre fordel, at de indifferente, hvis bidrag ellers
vilde udeblive, drages med ind blandt de bidragydende; og dernæst
bliver hin regel hverken anvendt på alle områder, f. ex. ikke ved
understøttelse af videnskaben, eller helt på noget enkelt. For spørgs
målets almindelige besvarelse har derfor en slig regel ingen betydning.
I almindelighed taget er her virkelig tale om en retspligt med tvungen
opfyldelse for alle samfundsmedlemmer. Men fra frihedens standpunkt
kan der heller ikke gøres nogen principielt berettiget indsigelse mod
en sådan retspligt. Spørgsmålet hører fra denne side ikke herhen;
det angår omfanget af de retspligter, som livsfællesskabet i det borger
lige samfund begrunder. Fra disse kunne på forhånd eller i alminde
lighed de ideelle samfundsinteresser ikke udelukkes, og det gælder da
ikke friheds-, men ligheds-grundsætningen. Den forbindelse, spørgs
målet har med principet om frihed for åndslivets ytringer, ligger på
et andet punkt: i den fare, beskyttelsen medfører for selve de beskytt
ede interesser, næmlig at de samtidig med beskyttelsen undergives en
indblanding, der berøver dem den frihed, som deres væsen kræver.
Herimod er der vel en tilflugt i den frihed, som består udenfor det
beskyttede. Men netop statsbeskyttelsen har den mislighed til følge,
at den let kan gøre denne tilflugt illusorisk. Den fører let til et fak
tisk monopol, afvænner fra at stå på egne ben, hvis det skulde gøres
fornødent for at holde sig fri for statsindblandingen, og forrykker vil
kårene for en konkurrence, idet en stor mængde altid vil slutte sig til
det, der fremtræder med statens autorisation, blot af denne grund.
Kunde statsunderstøttelsen undværes og dermed disse farer undgås,
uden at dog virksomheden for åndslivets udvikling kom til at mangle
de materielle betingelser, vilde tilstanden unægtelig mere svare til ide
alet. Men således som forholdene faktisk ere, og de fleste steder kunne
forudsættes at ville være i lang tid, vilde mangelen af statens under-
314
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
