Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
støttelse medføre en uhyre tilbagegang, et stort og übodeligt tab for
den ideelle kultur i samfundet, og derfor være et så stort onde, at
de misligheder, der følge med beskyttelsen, langtfra vilde kunne veje
op derimod. Med rette have derfor de europæiske stater ikke fulgt
det amerikanske exempel. Den hele historisk givne tilstand forbød
dem det. Men i kraft af åndslivets frihed må så fordringen til staten
blive, at den benytter den myndighed, der følger med beskyttelsen,
således, at den ikke forvansker selve den ideelle interesses inderste
væsen, som den beskytter. Og jo mere den pågældende åndelige in
teresse koncentrerer sig i det af staten beskyttede, jo mere beskyttel
sen nærmer sig til et faktisk monopol, des stærkere bliver den fordring,
at rammen for det, der får adgang til beskyttelsen, bliver så vid, at
den frihed, som åndslivets udvikling kræver, ikke ad en omvej går tabt
igen. Denne fordring er ganske vist ikke altid let at opfylde. Det er
psykologisk let forklarligt, at der vil være en tendens til kun at give
det adgang, der har den i samfundet herskende opinions sympathi; og
ved første öjekast kan en sådan tendens synes både berettiget og natur
lig, hvor det gælder krav på samfundets understøttelse. Men ses der
på målet, viser denne tendens sig som forkastelig. Der skal ikke spor
ges om, hvad der har samfundets sympathi, men om, hvad den for
grening af åndslivet, som beskyttes, efter sit væsen kræver. Blev det
f. ex. under statsomsorgen for videnskaben det rådende hensyn, om en
læres resultater billiges, i stedet for det, om læren er frugt af viden
skabelig forskning, er staten på en skråplan, der fører til at beskytte
de »gode» meninger i stedet for videnskaben, som staten vilde beskytte.
Hvad der er sagt på det politiske område: at en opposition må skabes,
hvor den ikke er, gælder her i endnu stærkere grad, i følge ånds
livets vilkår.
Det er friheds-grundsætningens ene hovedanvendelse, at den be
grænser det område, på hvilket statens magt kan udøves, og på til
svarende måde indenfor dette område drager grænse for de sider af
forholdet, hvilke staten giver en retlig ordning. En anden anvendelse
af grundsætningen, der spiller en lige så vigtig rolle i forfatningerne, er
selve den magts begrænsning, ved hvilken staten hævder sin retsorden.
Endel af disse bestemmelser gå ud på at opstille garantier for, at
magten virkelig er det, der giver den berettigelse, virkelig udøves i
retshåndhævelsens tjæneste, og ikke er et skjul for vilkårlighed. Ingen
stat kan ville noget andet, og for så vidt er her intet ejendommeligt
315
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
