Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. GOOS
ling, og forfatningerne tie derfor herom. Derimod er der et andet
spörgsmål om forældre-magtens ret, der spiller en rolle i mange for
fatninger, og som berører et vigtigt punkt, der endnu stedse er strids
genstand, næmlig om grænsen mellem forældrenes og samfundets ret
lige overfor börnene. At staten som retshåndhævende må kræve op
fyldelsen af forældrenes retspligter mod börnene, er en selvfølge. Sta
tens uomtvistelige ret er det at påse, at der gives börnene et vist mål
af undervisning, og at de opdrages til lydighed mod loven. Men staten
har også en anden ret lige overfor börnene end denne, næmlig på sam
fundets vegne. Ved siden af forældrenes ret og pligt til at sørge for
börnenes undervisning og opdragelse står næmlig en lignende ret og
pligt for alle det borgerlige samfunds voksne medlemmer mod börnene
i samfundet, en ret og pligt, hvis varetagelse må ske ved staten (eller
et andet politisk samfund, som kommunen), fordi den kræver enhed.
At livsfællesskabet i det borgerlige samfund begrunder denne ret og
pligt, viser sig klart i en række tilfælde, der ere uomtvistede, fordi de
ikke fremkalde nogen konflikt med forældrenes ret. Det gælder så
ledes, når mangel af forældre eller andre, der efter familierettens grund
sætninger kunde træde i deres sted, lader samfundet stå alene tilbage
med retten og pligten. Det gælder fremdeles, når mangel af ævne eller
vilje hos forældrene udelukker muligheden af at göre regning på dem.
Endelig betvivles heller ikke det, at staten er kaldet til at drage ind
under sin forsorg det område, hvor regelmæssig den enkelte families
virksomhed ikke kan fyldestgöre, men en sammenslutning af flere fa
milier sædvanlig udkræves, altså den egenlige skoleundervisning.
Familien og samfundet føres her hver fra sit standpunkt til almindelige
undervisningsanstalter. Her er endnu ingen konflikt. Den offenlige
skole, som samfundet fra sit standpunkt er kaldet til at oprette, er kun
et tilbud til forældrene, der også fra deres standpunkt trænge til skoler.
Men staten kan göre större prætensioner i samfundets navn. Den kan
göre fordring på, at börnene skulle undervises i de offenlige skoler,
eller den kan undergive de private skoler et tilsyn, der har et videre
gående formål end det at påse, om undervisningen er tilstrækkelig, og
om statens krav på, at börnene opdrages til lydighed mod loven, re
spekteres. Sagen er den, at disse fordringer kunne og
dog en moralsk indflydelse på börnene göre sig gældende i skolen, som
går i en retning, der er statens tendenser og den herskende opfattelse
i det officielt repræsenterede samfund imod. »Den, der har undervis-
320
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
