Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
fra en ældre tids ordning, og som stod i forbindelse med erhvervs
samfundets ordning. Dog har først deri nyeste tid set livegenskabets
fuldstændige ophør og Keger-slaveriets afskaffelse. Spörgsmålets ind
griben i erhvervsordningen forklarer de vanskeligheder, som ligheds
principets endelige sejr på disse punkter har haft at kæmpe med.
I de retsforhold, hvis faktiske grundlag er et livsfællesskab, fører
lighedsprincipet rigtig forstået derimod ofte til ganske andre
følgesætninger, end den theoris lighedsprincip, som udledes af læren
om samfundspagten. Det er tilfældet i ordningen af det borgerlige
samfund, så snart ejendomsretten i hvilken som helst form og med
hvilken som helst indskrænkning erkendes. En særret, fra hint stand
punkt et privilegium, bliver den altid. Det er fremdeles tilfældet, så
snart et over- og underordnelses-forhold mellem personer af en hvilken
som helst art anerkendes; men sådanne findes der i den moderne stat
i alle disse retsforhold. Her skilles derfor med nødvendighed vejene.
Lighedsprincipet bliver kun en anvisning af, hvorledes grundsætnin
gerne for den retlige ordning skulle findes. For at følge anvisningen
må hver hovedgruppe af retsforhold tages for sig.
Om det ene hovedretsforhold i familien, ægteskabet, have forfat
ningerne i reglen ingen bestemmelser. At den moderne stat derfor
kan godkende alt i den ældre ordning, er ikke givet; men bruddet er
ikke stærkt, fordi tendensen mod sand lighed i ægteskabet ikke først
begynder med den moderne stat. Vist er det, at denne ikke kan god
kende det princip, som overalt fremtræder på et ufuldkomment kultur
trin: mandens udstrakte herredomme over hustruen i kraft af könnet.
Det over- og underordnelses-forhold, som er nødvendigt i de retninger
af dette livsfællesskab, hvor én vilje må være afgørende, vil den mo
derne stat fordre ført tilbage til denne grænse, og den vil ikke tildele
manden den afgörende bestemmelse på grund af könnet, men fordi
ægteskabet grundlægges ved hans virksomhed. Konsekvent må den da
også, når forholdet undtagelsesvis er omvendt, tildele hustruen bestem
melsesretten.
Den sande lighed i retsforholdet mellem forældre og börn er et
over- og underordnelses-forhold, hvor forældrene have magten, men for
hornenes skyld, altså med den i disses udvikling givne grund og be
grænsning. En ældre tids langt ud over denne grænse gående forældre
magt, der gengav statsmagtens despoti i mindre målestok, er den mo
derne stat fremmed; men heller ikke her begynder den en ny udvik-
319
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
