Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN MODERNE STAT.
mindelig stemmeret, og den søger hjemmelen for sit statsretlige princip
i andre betragtninger. For så vidt endel forfatninger vise tilbøjelighed
til at sammentrænge denne hjemmel i begrebet »den nationale suve
rænetet», hjælper dette rigtignok ikke stort. Dette begreb er vel uan
gribeligt som betegnelse för en faktisk kendsgerning næmlig den,
at magten i staten er uadskillelig fra magten i samfundet —, men det
indeholder ikke nogen retlig begrundelse af magten overhovedet, end
sige af nogen bestemt forfatningsform. Hjemmelen for den politiske
friheds princip ligger i retsidéen eller det sande lighedsprincip anvendt
i overensstemmelse med de statsretlige forholds særegne betydning.
Statens opgave er at anordne ret og bringe den til udførelse i borger
nes egne livsforhold. Statsmagten skal organiseres således, at der sik
res ævne og vilje til at løse denne opgave. Megen ævne og endnu
mere vilje vindes ved borgernes egen medvirkning, og hvad der er
vigtigere endnu ævnen og viljen styrkes ved brugen. Den politiske
frihed, med alt hvad den har i følge, fører borgerne opad til et höjere
standpunkt. Det gör den, selv om dens ytringer mange gange hverken
ere gode, sande eller skönne. Ti det er et höjere standpunkt, over
hovedet at have blikket løftet ud over de aller snævreste private interesser.
At afryste sløvhedens åg er den første betingelse for fremskridt. Der
for er politisk interesse hos mængden, selv om den måtte være skæv
og vildledet, uendelig meget mere værd, end politisk ligegyldighed.
Bægge betragtninger føre også til tendensen mod en udstrakt valgret,
som kun standser der, hvor almindelige grunde må formodes at ude
lukke ævne eller vilje. Men de føre ikke til at forkaste betingelser
overhovedet, og de udelukke heller ikke en ordning, der under for
håndenværende modsætninger i samfundet værner om mindretallet. Mod
sætninger, der kræve slige foranstaltninger, vil der på grund af den
moderne stats stilling til det borgerlige samfunds ordning altid være.
Den faktiske lighed, der måtte føre til fuldstændig politisk lighed,
kunde kun en socialistisk stat realisere.
/
Med anerkendelsen af den politiske frihed står iøvrigt staten over
for opgaverne som under andre forfatningsformer. De særlige organer
for regeringen og for retshåndhævelsen, som opgaverne kræve, kræves
også i den moderne % stat. I principerne er der her intet for den ejen
dommeligt; men vel viser principernes anvendelse sig’ ofte i forandrede
omgivelser, der stille særegne spörgsmål, som endnu ikke alle have
modtaget deres endelige løsning i det politiske liv. Ej heller forandrer
329
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>