Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VICTOR HUGO.
Carl Lund o. lign. Heraf synes at fremgå tydelig, at det er den
romanslugende hob, der söger spændende og pirrende underhold
ning og sandsynligvis ikke lader Hugo’s romaner rangere så höjt som
»Paris’s Mysterier», »Greven af Monte Christo» eller »Den evige Jöde»
som hidtil for en stor del har udgjort den navnkundige franske
digters publikum i Danmark og Norge. Hvad hans dramatiske værker
angår, har det kongelige teater opført »Angelo» tre gange i 1843 og
»Hernani» to gange 1846, endvidere har Kasino givet »Ruy Blas» og
E. Bogh’s bearbejdelse af operateksten »Esmeralda», hvortil kommer
de italienske libretto’er, der ere fabrikerede efter et par af hans tra
gedier til Donizetti’s og Verdi’s musik. Det er det hele. Hvorledes
forholdet stiller sig i Sverig, er anrn. ikke i stand til at bedömme, i
fölge »Svensk Bokcatalog 1866—75» synes det imidlertid, at digteren
der har fundet dygtigere oversættere og gode forlæggere, f. e. Alb.
Bonnier, hos hvem der endog er udkommen en oversættelse af den
monstrøse roman »L’homme qui rit». Men for Danmarks og Norges
vedkommende ses det altså, at oversættelseslitteraturen just ikke har
banet vejen for en större levnetsbeskrivelse af Hugo; og omend det
röre, hans tidligere betydelige værker vakte vidt og bredt, upåtviv
lelig bevirkede i sin tid, at mange her i norden, som kunde fransk
nok dertil, gjorde sig bekendte med dem i grundsproget, tor man vist
antage, at det nu om stunder er ganske andre frembringelser af franske
skribenter, der fortrinsvis læses, nu da naturalismen står på dags
ordenen ikke mindst i Frankrig.
Spørgsmålet bliver da, om det foreliggende arbejde egner sig til
at vække en ny og levende interesse for digteren og give et klart
billede af hans digtnings værd og betydning, hvor kendskaben til den
er temmelig ringe. Med hensyn til udførlighed giver bogen sna
rere for meget end for lidt; gennem dens omtrent 1,000 sider følge
vi Hugo lige fra hans fødsel næsten til den dag i dag under hans
livs mangfoldige omskiftelser, bredt og omstændelig fortalte. Ind
holdet af alle hans bøger refereres, ja endog en mængde af hans ly
riske digte omskrives i svensk prosa; de politiske og litterære forhold,
under hvilke han har virket, skildres på en sådan måde, at man ser,
at forf. ikke forudsætter megen kendskab til dem hos læseren. Forf.’s
egen stærke beundring for Hugo er det til dels, der bringer ham til
at gå meget i det enkelte, f. e. i skildringen af hans barndom, men på
den anden side tages der i fremstillingen af tilstandene sådanne alminde
ligheder med, som stå i modstrid til forf.’s detaljerende behandling
af Hugo’s egne livsforhold. Men forf. må roses for en umiskendelig,
varm følelse for sin helt og stræber ikke uden held at vise ham for
læseren som den brave mand og let virkede idealist. Det er åbenbart
forf. meget om at göre at fremhæve digterens bløde, menneskekærlige
sind, som jo også fremtræder tydelig ved mange lejligheder i hans
337
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
