Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAKUNTALA.
Vishnu- eller Civadyrkelsen, og i det hele indeholdende væsentlig de
elementer, som ere satte i system i Purana’erne, og som derved vise,
at optagelsen af disse stykker i samlingen hører til eu tid, da disse
elementer samt Vishnudyrkelsen og Civadyrkelsen allerede vare op
komne, men uden den systematiske ordning, som Purana’erne vise, og
uden gensidig forkætring af de forskellige religionspartier. Hermed
stemme også de andre mytologiske træk i 7:de akt. I henhold hertil
tror jeg også, at man må forklare vers 114 (»ved mand og viv af lige
værd at forbinde er Brahma langt om længe friet for klage»), der har
forekommet Hammerich lige som hans forgængere (i alt fald Williams)
dunkelt. Skabelsen fremstilles ofte som et for Brahman meget besvær
ligt og tit mislykket værk (jfr. Muir: Or. S. T. vol. 1 cap. 1). Menin
gen af v. 114 synes mig at være, at først ved ægteskabets indstiftelse
lykkedes det ham langt om længe at sætte kronen på sit værk. Af Vishnu’s
inkarnationer nævnes, så vidt jeg husker, kun to i digtet, nemlig i
7:de akt mandløven og dværgen (den sidste kun antydet ved udtrykket
»Vishnu’s mellemste skridt») og ikke udtrykkelig som »avatärder-», så
at tilstedeværelsen af et avatära-system ikke kan godtgöres for digtets
tid. Men selv om det kunde, ere de indiske kilder så afvigende ind
byrdes for en del af disse avatara’ers vedkommende, at den opregning
af 9 avatara’er, som Hammerich giver s. 6 flg\, turde være altfor be
stemt: en almindelig læser vil få det indtryk, at netop disse avatara’er
dannede et almindelig anerkendt system, hvilket de ikke gjorde. I
Mahäbhärata 12. 12,967 fig. nævnes således 10, ligeså i Gitagovinda I.
v. 5—15; men i stedet for Mahabharata’s Krishna har Gitagovinda Ha
ladhara og i stedet for Hamsa i Mhbh. har Git. Buddha (mens Haladhara
og Buddha ikke findes i listen i Mhbh.); Berlinerhåndskriftet nr. 495
(Weber) har de samme 10 avatara’er som Git., undtagen at Krishna
træder i stedet for Haladhara; atter andre afvigelser findes i Matsya
puräna, der dog har antallet 10 lige som de 3 forhen nævnte lister
(Muir. Or. S. T. IV. 156); derimod har Bhägavatapuräna 22 avatara’er.
På andre steder står der kun i almindelighed, at påtager sig
forskellige skikkelser, hver gang det behøves, og indenfor Vishnudyr
kelsen bliver i virkeligheden alt, hvad der eksisterer, avatara’er af
Vishnu; måske det netop er derfor, at Vishnupuräna ikke opfører nogen
bestemt begrænset avatärafortegnelse. Et eksempel på, hvorledes fore
stillingerne efterhånden mangfoldiggøre og spalte sig, er skildpadden,
som er en af Vishnu’s konstanteste avatara’er. Skildpadden spiller en
vis rolle i den indiske kosmogoni. Fra først af fremstiller den verden
(Weber: Ind. Stud. I. 187; Muir: Or. S. T. I. 31, 54), så at jorden ei
den underste skal; dernæst bærer den også jorden (således i Gitagovinda
I v. 6); endelig støtter guderne ved havets kærning Mandarabjærget
på »skildpaddekongen i havet» (Mhbh. 1. 1122): denne skildpadde er i
Mhbh. slet ikke sat i forbindelse med Vishnu; i Vishnupuräna (1.143)
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
