Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAKUNTALA.
siges den derimod at være en skikkelse af Vishnu, mens denne i sin
egen skikkelse hjalp med ved kærningen. Det er derfor for dristigt at
opstille Vishnu’s virksomhed ved havets kærning som en af hans ava
tara’er på Kalidasa’s tid. Udtrykket »trehimmel» (tridivam) v. 164 kan
ikke tages til indtægt for de 3 store guder, da det forekommer allerede
i Eigveda længe för deres tid. (Om Svarga jf. Vishnupuräna II. 125).
For straks her at samle alt angående Vishnu, vil jeg bemærke, at Ham
merichs anmærkning til v. 103 om Ananta formodentlig indeholder en
ubetydelig uagtsomhedsfejl; vel kaldes Ananta (Cesha) i Vishnupuräna
(II. 85) konge over slangerne; men kongen i det nederste af de 7
underjordiske riger er både i Vishnupuräna og i Mahäbhärata (5. 3617
fig.) Väsuki, mens Ananta, bærende jorden, bor under de 7 under
jordiske riger (Vishrmp. II. 211). I anmærkningen om Aurva (v. 56)
kunde måske været omtalt den afvigende form af sagnet i Mahäbhärata
(1. 6802 Ag.). Den forklaring, som forfatteren (v. 79) giver af ud
trykket »urternes herre» om månen, nemlig af dens formentlige indfly
delse på plantevæksten, forudsættes allerede Mhbh. 6. 1395; men det
havde dog måske været rigtigt at tilföje, at udtrykket fra forst af beror
på en forvæksling med somaplanten, efter at dens navn var bleven
overført på månen; det er netop et af de mangfoldige eksempler på,
hvorledes i Indien gamle udtryk ved overførelse eller misforståelse have
frembragt nye forestillinger. I de Yavanske tjænerinder vilde vi have
et vink om digterens tidsalder; hvis det var afgjort, som Hammerich
(til side 46) antager, og hvori Boehtlingk og Eoth’s ordbog stemmer
med ham (under ordet »Yavana»), at Yavana betegner en Græker; men
da det også skal kunne betegne Muhammedanerne, ja endog Portugi
serne og måske endnu andre fremmede, kan man intet sikkert bygge
derpå. Når forfatteren side 3 siger om cudra’erne, at de ere »arbejds
og tjænestefolk, halv trælle, halv frigivne», kunde dette sidste let af en
eller anden læser opfattes bogstavelig i stedet for sammenligningsvis,
som dog må være meningen. Hvad Hammerich bemærker til v. 85
»altrets 4 luer» turde, lige som Williams’s bemærkning sammesteds, ikke
være ganske korrekt; det samme turde være tilfældet med det alter,
som er tegnet over forspillet til 3:dje optrin. At bemærkningen til
side 94 (»blodige ofre brugtes kun ved Civadyrkelsen») ikke er absolut
stikholdig, har forfatteren selv følt og et andet sted udtrykt sig min
dre kategorisk. I en bemærkning til v. 14 forklarer Hammerich for
budet mod at bade sig nøgen som at bade sig »uden bælte»; det havde
måske været rigtigere at skrive »uden et stykke töj om lænderne», hvil
ket vel også er meningen af de anførte sitater af Pat. Ildephonsus og
Lundgren; dette stykke töj skulde imidlertid lige som bastkjorteln træde
i stedet for underklædniugen; i de af Hammerich selv anførte steder
af Manu have vi de 3 forskellige udtryk: 1) nøgen (nagna, digambara;
således måtte man ikke bade sig), 2) ekaväsas (o: med den blotte under-
350
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
