Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAKUNTALA.
klædning på; således, eller med en badedragt i stedet for, skulde man
bade sig, men måtte ikke spise), 3) påklædt saväsas (o: med både under
og overklædning på, eller i alt fald uden ombytning af underklæduin
gen med en badedragt; således skulde man bade sig i visse nærmere
bestemte tilfælde), jfr. Boethlingk og Rotb’s ordbog under.ordene an
tarväsas, snänavastra, og Katbäsaritsägara IV. 5. Hvad de geogra
fiske oplysninger angår, er det vist for dristigt uden videre at identi
fisere Mälini med Ganges (side 31J og Godami (Gautami) med Godä
vari (side 40), fordi disse floder kunne benævnes således. Side 79 er
ved en uagtsomhed sat »Hastinapur (Delhi)» i stedet for »øst for Delhi,
ved Ganges»; jfr. Wilson: Yishnup. IV. 139 (»60 engelske mil ø. f.
Delhi»); Delhi skal være omtrent det gamle Indraprastha ved Yaraunä,
Yudhishthira’s by, hvis navn synes bevaret i Indrpat, et der liggende
muhammedansk fort i ruiner (Cunningham: Archeological Survey of
India I og IV). Hammerich angiver navnenes betoning, som det sy
nes, efter en vis konventionel vedtægt; undertiden stemmer den med
den indiske aksent (f. e. apsaras), men ofte ikke (han skriver således
Aditi, Asur, Rakshas for Aditi, asura, rdkshas, o. fl.).
För jeg går over till selve oversættelsen, må jeg endnu omtale de
mange naturhistoriske oplysninger, nfivnlig angående de mange i styk
ket forekommende planteuavne. Her har Hammerich ikke ladet sig
nöje med at skrive det systematiske latinske navn til i parentes, men
har opsporet og benyttet botaniske værker, så at han har kunnet med
dele så avtentiske oplysninger, som det er muligt at få, og beskriver
planten så at sige af avtopsi. Beskrivelserne gå med rette kun ud på
at meddele, hvad der har betydning for det umiddelbare indtryk af
planten; men der henvises bestandig til de botaniske værker, hvor nær
mere oplysninger kunne findes. At disse oplysninger ikke ere en lærd
ballast, som lige så godt kunde have været borte, vil snart vise sig for
enhver, der læser selve digtet, i det disse planter og dyr i den indiske
digtning spiller samme rolle som f. e. bøgen eller rosen eller kron
hjorten hos os. Det er derfor også overordentlig påskønnelsesværdig!,
at i sidste udgave omslaget giver et lille landskabsbillede med nogle
af de allermest fremtrædende planter.
Ualmindelig interessant og træffende er, hvad professor Hammerich
skriver om nærværende dramas forhold på den ene side til den efter
Wilson’s håndskrevne udtog meddelte fortælling i Padmapuråna, på den
anden side til fortællingen i l:ste bog af Mahäbhärata. Ved det sidste
forhold dvæles udførligere, og der vises med slående træk, hvilken for
andring der må være foregået med Indernes sæder og smag i tiden
mellem heltedigtets fortælling og skuespillet, og med hvor stor kunst
Kälidäsa har udformet stoffet til skuespil, og der gives os i det hele
en mæsterlig karakteristik af stykket. Vi kunne ganske dele over
sætterens beundring for det; om det så er de obligate artigheder,
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
