Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGAN OM RAGNAR LODBROK OCH HANS SÖNER.
nerisk tiltalende og naturlig gruppering. Prof, Malmström er en mand
med udviklet dramatisk sans og tillige med en ikke ringe følelse
for rytmik og skönhed i linjerne. Han stiller en enkeltfigur med smag;
hvor han lader flere virke sammen, bevæger öjet sig let og på beha
gelig måde imellem dem og finder uden anstrængelse det centrale.
Höjt står i så henseende kompositioner som »brødbagningen», »Age og
Grimma tage barnet ud af harpen», »Aslög modtager budskabet om
stifsönnernes død», »Sigurd ægger sine brødre til hævn», »de engelske
sendemænd hos Ragnars sönner» samt adskillige af de mindre tegnin
ger: »Ages og Grimmas samtale», »Ivar nides af sine brødre» og flere.
I disse og mange af de øvrige blade lægges desuden kunstnerens
evne til personlig karakteristik for dagen med ikke ringe styrke; han
individualiserer skarpt og gör klart og dygtig rede for de forskellige
sindsstemninger. Meget smukt er således det rolige velvære udtrykt
i den unge Thora, der leger med ormen, trællenes stupide förnöjelse
over Kråkas skönhed, det halvt forskræmte, halvt opbragte udtryk i
den lille Aslög, der findes af Age og Grimma, Ivars kolde og rolige
overlegenhed, hvor han forhandler med sine brødre. Hvad udførelsen
af de enkelte arbejder angår, har han i malerisk henseende ofte præsteret
noget fortrinligt. Han har næsten overalt fået al ønskelig dybde i
rummene, har skaffet luft mellem figurerne indbyrdes og mellem
dem og deres omgivelser, planerne ere behandlede med dygtighed,
luften ofte særdeles virkningsfuld. På dette felt har han haft ypper
lig bistand af sine xylografer, dels svenske som Engberg, Falander og
Hansen, dels udenlandske som Regnier. Træsnittene stå gennemgå
ende i række med det bedste, der hidtil er ydet på illustrationens om
råde i og uden for de nordiske lande. Nævnes bör endnu den sam
vittighedsfuldhed og smag, hvormed værkets ornamentale del er be
handlet. Lige som man i redegørelsen for kostymer, våben o. s. v.
næppe skal kunne påvise ret mange og væsentlige anakronismer eller
brud på stilen, er der også i randlister, initialer og slutningsvignetter
langt mere sammenhæng og mere skønhedssans, end man er vant til
i arbejder som det foreliggende. N’et s. 69 med dets übegribelige
bygningskonstruktioner torde være at nævne som en i værkets orna
mentik næsten enestående plet.
Det ligger nær at spörge: Er det nu virkelig i tegningerne til
Ragnar Lodbrogs saga lykkedes prof. Malmström at skabe en fuldt
ud gyldig, nordisk figurstil? Har han helt magtet den opgave, til
hvis løsning Freund og Fogelberg, Bissen og Constantin Hansen, Frö
lich, Scholander og mangfoldige andre nu i mere end et halvt århun
drede have ydet deres mer eller mindre værdifulde bidrag? Ere de
Malmströmske helte at regne for fastslåede typer, til hvilke man frem
tidig vil kunne henvise den nordiske kunsts dyrkere?
438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
