Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD ER SPROGVIDENSKAB?
den, der på den her beskrevne måde beskuer sprogets natur, ikke søge
i visse særlige typer, især grammatikalske, men i sprogets evne til i
ord at udtrykke forestillingslivets fylde og afskygninger og i gramma
tikalsk henseende bestemt og let at antyde de mindre og större fore
stillingsforbindelser og grupper, gjenuem hvilke tanken bevæger sig.
Sproget vil derfor også i dets til en vis tid givne form stille sig let
tende eller hæmmende for den enkeltes tanke, for så vidt denne må
klares ved bestemt udtryk og meddelelse, et forhold, hvorom mange af
de her tilstedeværende ville have læst en interessant og tiltalende frem
stilling af professor Tegnér. Tilbagevirkningen på den enkelte vil væ
sentligen fremtræde enten som tilstedeværelse eller savn af udtryk for
forestillingen og forbindelsen eller som særlig kombination eller udstyk
ning af forestillingen eller som tilknytning for den sig over alt ind
blandende forestillingsassociation.
Jeg kunde nu forfölge den én gang vakte og på rigtigt spor ledede
betragtning af sprogets liv og vort liv i sproget længere og ind i nære
specielle spørgsmål, f. e. om forholdet imellem den enhed og det fæl
lesskab i en fast skikkelse, hvortil sproget som let forståeligt og alle
anstöd undgående meddelelsesmiddel for et folk stræber hen, og de af
vigelser, hvormed det umiddelbart fremtræder hos individer og særlige
grupper af mennesker (mundarter), om forholdet mellem sprog og skrift
o. s. v.; men hvad her kort, og naturligvis efter min overbevisning
om hvad der et det rigtige, er antydet, er tilstrækkeligt til at angive
opgaven for og omfanget af det afsnit af sprogvidenskaben, der kan
betegnes som sprogets almindelige naturlære. Denne vil, gjennemfört
nærmere, give reglerne både for fremstillingen af de enkelte sprog fra
deres leksikalske og grammatikalske side (samt bedömmelsen af enkelte
fænomener i sprogbevægelsen) og for forskningen over sprogenes sam
menhæng og bestemme denne forsknings betydning; den vil for stedse
dels fjærne forestillinger, der have vakt forvirring f. e. opfatningen af
sproget som en selvstændig, udenfor mennesket stående organisme
eller om lydkarakteristik som grundlag for sprogdannelsen, eller omtyde
dem, såsom sætningen om sprogets guddommelige oprindelse, i det
skabermagtens virkning i og gjennem menneskenaturen træder i stedet
for et ydre mirakel, ved hvilket Gud giver menneskene et færdigt sprog.
At nu den fri og rigtige opfatning af sprogets hele natur og livs
vilkår skulde være fremkaldt væsentlig ved den nyeste tids komparative
sprogforskning og stå i et nært afhængighedsforhold til denne, kan
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
