Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. N. MADVIG.
en konsonant, cr en bemærkning, der lader mig med tryghed se iden
tiske ord i de græske nåovg og nvo/na og de latinske dens og nomen,
men fremmer naturligvis ikke min positive kundskab hverken i græsk
eller latin. Det cr dernæst både rigtigt at sammenordne og gruppere
beslægtede og fjærntstående sprog efter fremtrædende særegenheder
især i deres grammatiske bygning, når man kun ikke glemmer, at ad
skillelsen og modsætningen i fremgangsmåder ikke er absolut (at såle
des det, som man i kinesisk kalder tomme ord, det er: fra de ind
holdsbetegnende ord isolerede grammatiske betegnelser, forekommer i
det böjningsrige græsk i partiklen av), og ikke tillægger slige sammen
stillinger en betydning for vurderingen af sprogene, som de ikke have,
således som det i mange tider skete med modsætningen imellem de
såkaldte syntetiske og analytiske sprog; thi fordommen var hos filolo
gerne til stede århundreder, förend disse navne indførtes i begyndelsen
af vort århundrede.
Lige over for den komparative sprogforskning, for hvilken jeg
gerne vilde finde et navn, der mere betegnede opgaven end metoden,
står nu i uendelig mangfoldighed den specielle, positive sprogkundskab
og sprogforskning, der går ud på en udtømmende og sikker erkendelse
af de enkelte sprog, først og fremmest dem, der have eller have haft
en rolle i den kultur, der omgiver os, dernæst dem, der have båret
andre mærkelige og store kulturudviklinger. Vi ville efter vor sær
skilte stilling og trang tilegne os et eller flere af disse sprog med fuld
sikkerhed i forståelse og anvendelse og ad den korteste vej, der virke
lig fører til dette mål; denne trang skal fremstillingen af sprogene til
fredsstille. Men sprogene træde os i møde ikke blot som umiddelbart
levende, men også i ældre, til dels meget forskellige skikkelser, hvorom
kundskaben forbinder sig med kundskaben om forsvundne tider i det
hele, til dels som ganske uddøde og kun bevarede i litteratur og andre
mindesmærker. Herefter bliver nødvendig behandlingen i visse måder
forskellig. Af det endnu i fuld kraft og praktisk anvendelse levende
sprog gives der en naiv og reflektionsløs tilegnelse ganske analog med
den, hvorved barnet lever sig ind i dets forældres og dets folks sprog,
nemlig ved en fortsat iagttagelse af, hvilke forestillinger og gruppe
ringer af disse den talende efter alle omgivelser og forholde må anta
ges at forbinde med de ord, han taler. Men da nu denne tilegnelses
måde cr yderst besværlig og dens resultater såre mangelfulde, træder
lierede her en af refleksion ledet undervisning og tilegnelse til. Denne
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
