Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAIIALD WESTERGAARD.
farligt et våben den kan være i hænderne på folk, der kæmpe hensynsløs
for en eller anden sag, og som vide, hvad de ville bevise, för de have
fundet beviserne.
Af andre sygdomme, som optræde i stød kan nævnes koleraen, der
har afløst den asiatiske pest. Som de fleste andre sygdomme afhænger
også dens hyppighed af alderen det er de ældre og de svage, der
fortrinsvis ligge under. Faren for at blive smittet er måske endogså
störst i de ældre år, men i hvert fald have de gamle kun ringe udsigt
til at leve, når de først ere smittede. Af dem, der i året 1865 angrebes
af kolera i Itålien, døde næsten alle de, der vare over 70, medens ellers
halvdelen eller derunder var det normale, og i 10—20 års alderen kun
en sjættedel af patienterne døde. De små börns dødelighedsforhold i
denne henseende er det vanskeligere at godtgöre, fordi kolera og diarrhæ
ofte forveksles, og statistiken derfor på dette punkt er meget unøjagtig.
Yi kunne resumere, hvad vi her have fremstillet ved at gengive en
beregning af den bekendte engelske statistiker dr Farr. Efter erfaringer
fra tiåret 1861 —70 kunde man vente, at af 10000 nyfødte følgende antal
vilde dø af de enkelte sygdomme:
Ulykkestilfældene kræve altså omtrent lige så mange ofre som skar
lagensfeberen. Svindsot bortriver en niendedel, hjærnesygdomme, der
især ere farlige for börn og gamle, omtrent en ottendedel o. s. v.
Det er ikke uden betydning også at vide besked om de sygdomme,
der ikke have en dødelig udgang. Men sygdorasstatistiken har ikke nåt
den samme udvikling som dødelighedsstatistiken, fordi der ikke knytter
sig så stor interesse dertil, og begrebet sygelighed er meget vagt og
vekslende, for en stor del ganske subjektivt. De oplysninger, man har
om sygdomsfrekvensen, er hovedsagelig hentede fra arbejderforeningernes
regnskaber og stemme trods alle mangler ved materialet ganske godt
overens. Det årlige gennemsnitsantal af sygedage for hvert medlem
vokser noget med alderen, dog ikke så stærkt som dødeligheden, i alt
fald ikke, når man fraregner de kroniske sygdomme. En sygekasse kan
526
kopper 65 ftisis 1144
mæslinger 129 hjærnesygdomrae 1219
skarlagensfeber 300 hjærtesygdomme og vattersot 767
difteritis ..... 49 sygdomme i lungerne 1496
kighoste 152 sygdomme i mave og lever.. 525
tyfus 381 selvmord 35
kræft 21 ulykkestilfælde. 301.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
