Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AP DEN NYERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
i regelen regne en uges sygdom pr medlem, men dette forhold veksler
naturligvis stærkt. Derimod er antallet af sygdomstilfælde i regelen tem
melig konstant, i det sædvanligvis en tredjedel eller fjærdedel af med
lemmerne blive syge hvert år; kun få erhverv danne en undtagelse her
fra. Alderen har kun en ringe indflydelse på hyppigheden af sygdom
mene, men de vare desto længere, jo ældre man bliver.
Hvad vi have meddelt om de enkelte dødsårsagers hyppighed må
allerede tyde på, at de forskellige samfundsklasser have meget afvigende
dødelighedsforhold. De der have en farebringende levevej, ville f. e.
fortrinsvis være udsatte for at dø en voldsom død, mændcne have vist sig
at have andre dødelighedsforhold end kvinderne o. s. v.
3. I det vi nu i det følgende skulle betragte befolkningen under
de forskellige hovedsynspunkter, som statistiken tillader, kunne vi be
gynde med den nærmest liggende inddeling, nemlig de to kön. I alle
lande har man gjort den erfaring, at der er stor forskel på mandens og
kvindens dødelighed, skönt det varede temmelig’•længe, inden man blev
til fulde opmærksom derpå. Det er ikke vanskeligt at forstå, at der må
være en stor forskel; ti mand og kvinde have jo ikke alene forskellig
legemsbyggning og livsfunktioner; de indtage også hver deres stilling i
samfundet.
Mærkeligt nok viser forskellen sig allerede fra den tidligste alder.
Drengefødsler mislykkes langt hyppigere end pigefodsler, og i de første
10 barneår er dødeligheden blandt drenge meget större end blandt piger.
I nogle lande vedvarer denne overvægt endnu i flere år, men ofte betegner
pubertetsudviklingen et omslag til fordel for drengene, og i en lang
række af år, sædvanligvis til 40 års alderen, vedvarer denne overvægt,
indtil på ny dødeligheden hos det svage kön bliver mindre end hos det
stærke.
Efter de nys omtalte engelske erfaringer er den gennemsnitlige
levetid for et drengebarn omtrent 40 år, for et pigebarn omtrent 42,
medens det i Preussen er 35 og 38 år. Efterhånden taber forskellen
sig noget på grund af den kritiske periode, vi omtalte i kvindens liv,
men kvindens gennemsnitlige levetid er dog altid större end mandens;
efter den engelske tavle har f. e. en 30 årig mand i gennemsnit 33,
en 30 årig kvinde 34 år tilbage, og ved 50 års alderen er forholdet
19V 2 og 21 år.
Der er to store årsager, der kunne bidrage til at forklare disse
fænomener. Mandens store dødelighed er for en stor del en følge af, at
527
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
