Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
han langt mere end kvinden kommer i üblid berøring med livet; men på
den anden side trække fødsler og diegivning store veksler på kvindens
helbred.
For at forstå dette kan man forsøge en deling af det statistiske
O O
materiale efter den ægteskabelige stilling, således som de fleste landes
statistik tillader det. Resultaterne må imidlertid altid optages med nogen
forsigtighed, fordi en sådan statistik let bliver temmelig unøjagtig. Det
er f, e. meget rimeligt, at folk, der kun leve i konkubinat, finde deres
regning ved at opgive sig som gifte; der er måske mange så kaldte
enker, der aldrig haVe set deres mand, og det er tilmed et hyppigt
fænomen, at aldersopgivelserne ved folketællingerne ere meget ukorrekte.
De erfaringer, man har gjort, gentager sig imidlertid på områder, hvor
disse forstyrrende årsager ere reducerede til det mindst mulige, nemlig
ved livsforsikringsanstalternes opgørelser, der altid kunne foretages med
stor nøjagtighed.
En engelsk forfatter har beregnet, at middellevetiden i Skotland for
ungkarle i 20 års alderen er omtrent 35 år, for gifte og enkemænd om
trent 41, altså en forskel af 6 år. Overvægten holder sig gennem hele
livet. Således har en 40 årig pebersvend gennemsnitlig 24 år igen, en
gift mand derimod 261/,. For kvindens vedkommende er forskellen i
middellevetid ikke så stor. I 20 års alderen har den gifte kvinde 42 år
tilbage, den ugifte 41Y2, og- ved 60 års alderen er der næsten ingen
forskel.
Disse fænomener blive tydeligere, når man betragter dødeligheden i
de enkelte aldersår. De gifte mænd have altid ringere dødelighed end
de ugifte, kun har man undertiden gjort den erfaring, at meget unge
ægtemænd ere mere udsatte for døden end ugifte i samme alder, hvad
enten dette nu hidrører fra, at mange af disse ægteskaber indgås letsindig
eller måske hovedsagelig i de fattigste lag, så at ægtemanden må kæmpe
hårdt for føden, eller det må tilskrives andre årsager. Det vilde være
en interessant opgave at undersøge de nygiftes dødelighedsforhold.
Enkemændene have altid ringere leveudsigter end de gifte; deres dødelig
hed er snart mindre, snart större end de ugiftes.
Man har naturligvis benyttet disse fienomener til at fremhæve ægte
skabets moralske og hygiejniske betydning. Men det går her som så
ofte, at det vilde være dårlig bevendt, om man ikke havde andre argu
menter end dem, statistiken byder. Por mange er naturligvis ægtestan
den en opfordring til et regelmæssigt, ordentligt liv, men den store for-
528
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
