Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AF DEN NYERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
tyder imidlertid pä, at det oprivende, urolige liv, disse ulykkelige men
nesker føre, hurtig bringer dem døden nærmere.
16. Efter hvad vi have set, må dødeligheden i tidens løb kunne
forandre sig stærkt. Hvor som helst en betydelig årsag træder frem,
får den jo en kendelig indflydelse på dødeligheden. Lige som de
forskellige klimaer disponere til forskellige sygdomme og stille forskel
lige fordringer til den menneskelige organisme, således må det da også
gå med de periodiske forandringer, som klimaet undergår i årets løb.
Denne påvirkning kan spores i alle aldersklasser; ja endog på hyppig
heden af dødfødsler har årstiden indflydelse.
Som hovedregel kan man fastslå, at de kolde måneder kræve de
fleste ofre. Dette gælder i hvert fald om de nordlige klimaer. I Eng
land ere månederne januar—marts farligst, medens månederne april—
september ere forholdsvis gunstige, og forskellen er ikke ringe. Hvis
dødeligheden hele året rundt var den samme som i den bedste årstid,
vilde der årlig dø omtrent 500000 mennesker; hvis derimod dødelig
heden altid var som i vinterkvartalet, vilde 600000 dø, altså en forskel
af 100000 menneskeliv.
1 visse lande, hvor varmen om sommeren stiger stærkt, gælder regelen
imidlertid ikke. 1 Italien er vel vintermånederne ikke gavnlige for
sundheden, men avgust måned har de fleste dødsfald. Det er dog egentlig
nærmest småbörnene, for hvem den stærke varme er farlig ved at frem
kalde diarrhæ og andre sygdomme, i alle andre aldere synes varmen
sædvanligvis at udøve en utvivlsom gunstig indflydelse på sundheden.
Særlig ere for gamle folk vintermånederne overordentlig skadelige i sam
menligning med sommermånederne.
Også fra år til år kan man iagttage store svingninger i dødeligheden,
hvad man let forstår, når man betænker, hvor vexlende de meteorologiske
forhold ere. Forskellen fra det ene år til det andet kan være næsten
lige så stor som mellem de enkelte kvartaler. Man ser heraf, hvor urig
tigt det kan være at bygge på observationer fra et enkelt år, som man
så ofte gör.
En af grundene til disse svingninger er de vekslende temperatur
forhold. For Englands vedkommende har man således kunnet påvise, at
når varmen i sommermånederne steg over gennemsnittet, forøgedes døde
ligheden, medens de mildere vintre formindskede den. Selvfølgelig el
varmen ikke den eneste årsag til de hyppige svingninger. Også vejr
forandringerne, vindforholdene og fugtigheden spille en vigtig rolle,
607
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
