Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
vist nok i forskellig grad ved de forskellige sygdomme. Det har så
ledes vist sig, at lungebetændelse er hyppigst om foråret, medens alder
domssvaghed især optræder som dødsårsag om vinteren, og tæring og
diarrhæ hos småbörn om sommeren. Det er selvfølgelig her særdeles
vanskeligt at gå fra årsag til virkning, fordi de fleste sygdomme først
efter nogen tids forlob fremkalde døden, og en statistik over de enkelte
sygdommes varighed er ikke let at bringe til veje. Der er åbenbart
meget at udrette på dette punkt, og der vil deraf kunne læres meget
med hensyn til behandlingen af de enkelte sygdomme og vurderingen af
klimaets betydning for patienterne. Men statistiken er på dette område
kun meget lidet udviklet.
En af de mærkeligste og mest gådefulde dødsårsager er selvmordet.
Man kunde fristes til at tro, at det var vintermånederne, der især frem
kalde selvmord, men tvertimod er det i den varme årstid, og navnlig i
forårstiden, at de fleste selvmord begås. Hvad der er den psykologiske
årsag hertil, er vanskeligt at afgöre. Det økonomiske tryk er gennem
gående mindst om sommeren og foråret, tilværelsen skulde også synes
smukkere, og man kunde tro, at alle forhåbninger måtte få nyt liv, når
naturen vågner. Men det omtalte fænomen kommer igen år efter år
med en regelmæssighed, der ingen tvivl lader tilbage om, at der er be
stemte, kraftig virkende årsager til stede, som det bliver lægens og psyko
lagens sag at udgrunde.
Foruden de meteorologiske forhold have mange andre årsager deres
store betydning, men man er sjælden i stand til at udskille dem fra hver
andre. Man har således søgt at påvise dyrtidernes indvirkning på sund
hedstilstanden. 1 tidligere tider, da samfundet var mindre kombineret
end nu og havde færre hjælpekilder, kunde et dårligt høstår fremkalde
den störste nød. Kommunikationsmidlerne vare slette og lovgivningen
gjorde ofte sit til at forhindre omsætningen, så at en provins kunde lide
hungersnød, medens den tilgrænsende havde overflod. Som eksempel kan
virkningen af misvækståret 1762 i Sverige anføres. For hver 10000
mennesker døde
Virkningen var altså øjeblikkelig, men fortog sig på den anden side
snart igen.
608
1764: 274
1765: 278
1766: 252
1767: 257
1760: 248
1761: 258
1762: 312
1763: 332
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
