Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
ind, för overbringeren havde fjærnet sig. De sunde måtte blive inde i
huset eller udholde karantæne. Men man kan let tænke sig, at denne
orden ikke varede længe. De skrækkeligste rædselsscener opstod; folk
flygtede for deres nærmeste, når smitten nærmede sig. I den store pest
anordning af Iste avgust 1711 forbydes det at udsætte de syge på gaden,
og samtidig forbydes det alle og enhver for deres egen sikkerheds skyld
at komme de udkastede syge for nær. Alting lå stille; den største penge
knaphed herskede alle vegne, så at man endog handlede med de dødes
sængklæder; forsyningen af levnetsmidler var slet; der manglede læger;
ligbærerne døde under udøvelsen af deres gerning og de døde kunde
derfor ofte ligge længe übegravede og forpeste luften. Den 3 avgust
1711 indberettede således sundhedskommissionen, at der lå flere hundrede
lig übegravede, og man havde kun 6 ligbærere tilbage. Over en tredje
del af befolkningen døde af pesten.
Denne beskrivelse kunde forøges med mange flere. Mangfoldige
gange för 1711 hjemsogtes København af pest, den sorte død, den en
gelske sved og hvad nu alle disse epidemier kaldtes; ingen by gik fri
for disse svøber, og fra byerne gjorde pesten hærtog ud på landet.
Om London kan der fortælles aldeles lignende fakta. Ingen skibe
vovede sig op ad Themsen, og befolkningen stod på en gang i fare for
pest og hungersnød. I befærdede strøg som Cornhill og Bishopsgate
street grode der græs på, gaden. Der lå lig omkring i husene og på
gaderne, uden at nogen tænkte på at begrave dem.
Vi ere ganske vist ikke befriede for pest. Der er byer endnu på
jordkloden, hvor der hersker lignende tilstande som for 200 år siden i
London, hvor husene ere lige så snavsede, slet byggede og beklumrede,
og drikkevandet lige så urent; men i alle byer, hvor man virkelig har
indført forbedringer, synes pesten fordrevet for bestandig.
Vi ere dog ikke fri for epidemiske sygdomme. Den asiatiske pest
har veget pladsen for den indiske kolera. Vi have fået vaccinationen
men vi ere endnu ikke befriede for koppeepidemier. Men disse syg
domme optræde kun yderst sjælden med en hæftighed, der kan måles
med de svundne tiders epidemier. I det sydøstlige Europa kan endnu
den dag i dag x/7 af befolkningen rives bort af koleraen, men andre
steder anser man 5 p. et. for et uhyre höjt kontingent.
Det er vanskeligt at komme til klarhed over de forskellige sygdom
mes optræden i ældre tider. Epidemierne er naturligvis det, der har
gjort stærkest indtryk på historieskriverne, men også mange andre syg-
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
