Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOVEDRESULTATERNE AF DEN NYERE DØDELIGHEDSSTATISTIK.
domme synes den gang at have haft en anden karakter end nu som
følge af lægevidenskabens lave standpunkt og de slette samfundstilstande.
Mæslinger synes f. e. den gang at have været mere ondartede end nu.
Det samme gælder om krampe, der bortrev langt flere born end nu til
dags, og f’tisis, der endnu er en frygtelig svøbe, synes tidligere at have
været en endnu værre gæst.
Af de lande, hvis statistik tillader os at gå langt tilbage i tiden,
indtager Sverige den förste plads. Man kan beregne dødelighedstavler
for hvert enkelt år fra midten af forrige århundrede indtil nu. Resul
tatet er aldeles slående. Hvis dødeligheden havde været den samme
hele tiden som i 1861—1875, vilde der således i årene 1751—60 kun
være død 37000 om året, men der døde 50000, deraf henved 7000 af
kopper. Denne sygdom kræver nu kun forholdsvis få ofre, men den
gang var det en af de mest fremherskende dødsårsager, skönt den alene
ikke er i stand til at forklare den store forskel. Gennem alle årtierne
er man vidne til en större dødelighed end nu, men alt efter de veks
lende samfundstilstande svinger naturligvis dødeligheden stærkt. Fra
1751 til 1870 kan man regne, at koppedødsfaldene udgjorde omtrent 7a
million, og der er i alt død halvanden million flere mennesker, end de
nuværende sundhedsforhold vilde medføre; man kan heraf göre sig et
begreb om, hvor stor folkemængden kunde have været, hvis dette år
hundredes tilstande vare en gentagelse fra de forriges. På mange andre
områder kan man göre lignende erfaringer som i Sverige. 1 Oldenburg
er fra 1791 til 1864 middellevetiden for nyfødte vokset med 4 år, for
30-årige med 2 år. I Leipzig døde i forrige århundrede bestandig mindst
en tredjedel af småbörnene i det første leveår, nu er det kun en femtedel.
Vi skulle ikke trætte læserne med at opregne mange eksempler på
denne formindskelse i dødeligheden, men blot omtale en undersøgelse,
der har den udstrækker sig over et meget langt tidsrum,
og behandler en stand, der trods alle sociale forskelligheder dog bestan
dig har indtaget den samme plads i samfundet. Det er resultaterne af en
undersøgelse om dødeligheden i den danske præstestand, vi her sigte til.
Præstestanden er måske den af alle stænder, der lever under de bedste
hygiejniske forhold, og dødeligheden blandt præsterne repræsenterer der
for også omtrent den laveste dødelighed, som man under de for hånden
værende forhold kan göre regning på at opnå.
Materialet til denne undersøgelse er hentet fra Wiberg: »Dansk
Præstehistorie», der indeholder biografiske notitser om samtlige danske
613
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
