Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HARALD WESTERGAARD.
præster gennem flere århundreder og derved opruller et höjst interessant
billede for os både af standens historie og af hele samfundets tilstand i
de forskellige perioder. De, der nu til dags råbe på den sociale elendig
hed og vor kulturs usundhed, kunne blot ved en flygtig gennembladning
af sådanne værker lære at forstå, at der har været tider, da så godt som
hele samfundet, også de bedre stillede klasser, levede under de usleste
kår. at det åndelige liv har været langt svagere för end nu, de sociale
tilstande værre, og den almindelige moral langt ringere.
Vi skulle ikke trætte læseren ved at meddele alle de talresultater,
en dødelighedsundersøgelse som den nævnte kan afkaste, men kun gen
give nogle få tal, der tydelig vise de stadige fremskridt, præstestanden
og samfundet i det hele taget har gjort. Vi benytte os af den metode
at lægge dødeligheden i en bestemt periode (1840 1878) til grund og
derefter udregne, hvor mange der vilde være døde i de andre perioder,
hvis dødeligheden havde været den samme. Derved får man altså at
vide, hvor mange liv der ere gåede til spilde på grund af de tidligere
ugunstige livsforhold.
Hovedresultatet er følgende:
I den første periode døde der altså tre gange så mange mennesker,
som man vilde have ventet efter erfaringerne fra perioden 1840—1878.
I 1700—1749 var det noget over det dobbelte, i næste periode noget
under det dobbelte, og i perioden 1800 til 1839 havde dødeligheds
forholdene forbedret sig således, at der kun var henved 50 p. c. flere
døde end påregnet, medens der i det 17de århundrede var over 200 p. c.
flere døde, end man kunde vente. Lægger man alle tallene sammen, ser
man, at man kunde have ventet 3421 dødsfald, men der indtraf ikke
mindre end 6853, altså netop dobbelt så mange. Et tydeligere bevis for
dødelighedens aftagen kan næppe føres. Det kan tilfbjes, at man kan
iagttage denne store dødelighed i alle aldere, men det er især i de yngste
år og i den kraftige manddomsalder, at forskellen er påfaldende.
Også i den engelske præstestand har der vist sig en betydelig aftagen i
dødelighed, men undersøgelsen har ikke kunnet føres så langt tilbage
som her.
614
Periode. Beregnede døde. Virkelig døde.
1650—1699 429 _•_.. 1318
1700-1749 917 2100
1750-1759 1144 2051
1800—1839 931 1384.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
