Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. LÖCTIEN.
Kant derimod danner fölgende combination:
3) rationalismus, subjektivismus.
Kun den rationalismus, mener Kant, lader sig forsvare, der på samme tid
er subjektivismus eller fænomenalismus. Thi vor fornuft kan intet ud
sige om objekter, der er fuldstændig uafhængige af denne fornuft, men
kun om gjenstande, der er afhængige af den, det er, om fænomenerne.
Bag fænomenerne ligger das Ding an sich; men om det kan intet ud
siges.
Yi kan nu forstå, at »Die Kritik der reinen Yernunft» måtte vække
liv og strid. Vi forstå, hvorledes man måtte begeistres for en mand,
der havde sat alle tidens store spørgsmål i et ganske nyt lys. Selv
om man ikke kunde antage Kants standpunkt i dets helhed, ü berört
af det kunde man dog umulig blive; noget måtte man dog finde sig
tiltalt af, om man end på andre punkter blev frastødt. Empiristen
kunde blot kaste sit blik hen på de objekter, der ifölge Kants lære
alene kan erkjendes; disse objekter er kun fænomenerne; det eneste
vi kan vide, er lovene for fænomenernes væren i rummet og tiden.
Rationalisten måtte fole sig tiltalt af, at Kant så stærkt hævdede en apri
orisk viden; rigtignok var det kun en viden om fænomenerne, men
den var dog apriorisk. Endelig måtte de, der havde været bekymrede
for religionens sag, fole sig beroligede; man havde intet at frygte fra
materialismens side; videnskaben havde intet at sige i disse spørgsmål,
den kunde hverken bevise eller modbevise vor tro; menneskets tro på
det godes magt over virkeligheden hvilede ikke på theoretiske grunde
og kunde således ikke heller beröves det af theorier.
Dog den kantiske filosofis blomstringstid varede ikke så længe.
Allerede omkring året 1800 begyndte interessen for Kant meget at tabe
sig. Fra Kants filosofi udgik en række nye systemer, der raskt afløste
hverandre. Pichte, Schelling, Hegel overskred dristig den grænse, Kant
havde sat for den theoretiske filosofi; at dennes område skulde ind
skrænkes til erfaringen, fandt man ligefrem latterligt, og Kant biir ofte
af disse sine efterfølgere behandlet noget ironisk.
De store systemers tid varede imidlertid ikke så længe; efterat
de store mænd, der havde været disse systemers undfangere og bærere,
var gået bort, indtrådte der i den filosofiske verden et anarchi, der kan
siges at have varet fra 1840—1860, da Kants indflydelse atter begyndte
at gjöre sig gjældende. Under de forskjellige systemers evindelige
strid med hverandre kjölnedc publikums interesse for filosofien. Natur-
626
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
