Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHAN LUDVIG HEIBERG.
på at få hende til at dele sin iver derfor; »du ved fra gammel tid, at jeg er
af stok og sten i politiske ting» skriver hun til ham i 1830 (s. 470). Værre
var det, at Heiberg, der havde mange pengesorger fra det öjeblik, deres
ægteskab begyndte, lod sit dårlige humør derover gå ud over hende uden
at sige hende grunden; det var en uretfærdighed, som han siden bittert be
brejdede sig (s. 183); han havde ingen ret tillid til hendes sparsommelig
hed, og hun tog vel heller ikke den ting alvorlig nok (s. 185). Hans
litterære og politiske liv førte ham også ind i talrige klubber og selska
ber, hvor han søgte erstatning for den manglende forståelse i hjemmet,
så at hans kone ofte sad alene hjemme med sit barn. Også dette bebrej
der han sig, men fortæller tillige, at han opgav klublivet, da han opda
gede faren derved (s. 183).
Det skal således ingenlunde nægtes, at også Heiberg begik store fejl i
deres ægteskab, men jeg tror sikkert, at han havde den bedste vilje og
at skylden for den kulde, der opstod imellem dem, ikke udelukkende lå
i den hårdhed, han viste mod hende, men også i hendes store barnag
tighet og mangel på alvor, hvorpå alle hans forsøg strandede. Den sid
ste og inderste grund var naturligvis, at hun ikke nærede kærlighed for
ham; det er i sandhed forbavsende, hvor kærligheden til Gyllembourg plud
selig udvikler alle evner hos den indtil da temmelig flygtige unge kone.
Ægteskabet kan vel have bestået i en 5—6 år, da den omtr. 30-årige
svenske adelsmand Carl Fredrik Ehrensvård, der for medviden i mordet
på Gustav 111 1792 var bleven forvist med tabet af sit adelskab, tog fast
ophold i Danmark under sin moders navn Gyllembourg. Heiberg gjorde
hans bekendtskab og så ham jævnlig i sit hus. Der udviklede sig hur
tig et meget fortroligt forhold mellem den belevne svensker og husets
frue; han besøgte hende snart daglig, når han var i København (s. 366)
og traf hende oftest alene. Med en übegriblig letsindighed anede fru
Gyllembourg i begyndelsen ikke, hvorhen dette forhold kunde føre, skönt
et lignende over for franskmanden Duveyrier få år i forvejen, som kun
en lykkelig skæbne afbrød, för det var for silde (s. 164, sign. s. 39),
burde have åbnet hendes öjne. Heiberg havde måske nok en anelse om
grunden til Gyllembourgs hyppige besøg, men fandt det under sin vær
dighed at nære jalousi og var fuldt forvisset om sin kones troskab. Dog
kunde han, som naturligt var, ikke undertrykke en bitter følelse ved at
se, at hans kone foretrak andres selskab for hans. Det er psykologisk
let forklarligt, at denne bitterhed netop bevægede ham til at lægge så få
hindringer som muligt i vejen for Gyllembourgs besøg (s. 184).
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
