Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V. A. HEIBERG OG THOMASINE GYLLEMBOURG.
Udg. fortæller selv s. 434 f. en morsom lille historie om, hvorledes
han som en gammel mand fortornedes over sönnens små lapserier i
Paris.
Den unge kone havde megen lyst til stads og adspredelser; hun
skildrer selv som typisk for deres samliv en lille scene imellem dem i
anledning af en ny kjole (s. 358 ff’.), hvor hun selv senere indrömmer,
at hun teede sig barnagtig. Heiberg havde nu vel öjet åbent for hendes
tilbøjelighed og hendes krav i den retning og tilfredsstillede dem endog
ud over, hvad hans evne tillod (s. 183), men han kunde og burde dog
ikke föje det forkælede barn i alt. At hun var forkælet, siger hun selv
(s. 159), og Heiberg har også *søgt at modarbejde dette, ligesom det var
en medvirkende årsag for ham til at ile med deres bryllup (5.182). Herfra
skriver sig vistnok hans uvilje mod hendes kvindelige slægtninge (s. 358,
360), som han fandt overhængte hende l, og i hvem han måtte se fødte
fjender af sine bestræbelser for at modne og udvikle hende. Lad være,
at de midler, han trode at burde anvende, har været for strænge, hvad
der kan være rimeligt nok. Mon hun dog ikke, hvis hun havde været
lidt mere alvorlig, og fremfor alt, hvis hun havde holdt af ham, vilde have
kunnet se det smukke motiv, der lå til grund derfor? Nu virkede de kun
til at støde hende bort fra ham. Men en del af skylden herfor synes at
måtte falde på hende. Han, som jo ikke kunde vide, at hun ikke holdt af
ham, og som naturligvis lige så vel som så mange andre, så hendes sjældne
evner, byggede vel på disse sit håb om, at hun kunde udvikles til hans livsled
sagerinde. Men denne rige ånd glimrede kun i andres selskab. Når der
for Heiberg, som han selv indrömmer (s. 182), var så glad og stolt over
at se hende beundret af andre, hvad fru Gyllembourg tog ham så ilde op
(s. 36), er der ingen grund til at forklare det som et barns forfængelig
hed, der glæder sig ved »at vise sin dukke frem.» Det var dog ret natur
ligt, at han var glad ved at se den ånd spille, som han var nær ved
at mistvivle om at kunne udvikle, og hvorpå hans forhåbninger berode.
Da Heiberg så hendes uforbederlige barnagtighed og ikke opnåde
andet, end at hun blev mismodig og græd, blev han indesluttet over for
hende, da han ikke trode at kunne finde nogen forståelse hos hende for
de alvorlige interesser, der bevægede ham. Politik, hvori han gik op, har
aldrig interesseret hende synderlig, men han har dog åbenbart gjort forsøg
1 Det bör også bemærkes, at fru Gyllembourg jævnlig tilbragte sommeren bos
sin fader og lod en pige styre huset for Heiberg, hvad denne sikkert heller ikke
var glad ved.
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
