Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIETRICHSON.
Paionios’ Nike er udfort i parisk marmor og c. 2 meter höj. Söj
len, på hvilken hun stod, består af 7 trekantede marmorstykker, lige
som trinvis smalnende opad, fra en basis af to fine kalkstensblokke,
den er ialt 15 fod höj.
B. Zeustemplet og dets skulpturer.
Hvad de olympiske lege ikke havde formået, at samle de splidag
tige græske stammer til en samlet, om sin nationalitet bevidst enhed,
det formåede det i perserkrigene flydte blod, formåede dagene ved
Marathon, Thermopylai, Salamis og Plataiai. Mens Leonidas og hans
Spartaner blödte ved landets nordgrænse, strömmede hans landsmænd
i videre og engere forstand til nationalfesten i Olympias dale og fejrede
den under sang og jubel. »Hvad tage Hellenerne sig nu for» spurgte
Mardonios de arkadiske overløbere. »De fejre de Olympiske lege, de
se på væddekampene og vognlegene.» »Og hvad er kampens lön?»
»En oliekvist.» Da var det en af de persiske store vendte sig til hær
føreren med de bekjendte ord: »Ve os, mod hvem har du fört os,
Mardonios! mod mænd, der ikke kjæmpe om sölv og guld men om
mandlig dyd!»
Da Grækerne havde befriet sit land fra barbarernes overfald og
fölte nationalselvstændighedens og frihedens jublende glæde, da der
strömmede votivgaver og skatte ind over Olympia fra alle dele af Hel
las, da var det Elis besluttede, også selv at indvie et verk i Olympia,
der skulde overtræfie alt, hvad de övrige stammer havde skjænket hid,
og intet var da naturligere, end ved Zeusaltarets side at rejse et tem
pel for gudernes fader og smykke det på det pragtfuldeste. Til ver
ket skulde de fornemste kunstnere anvendes: architekt blev den ind
fødte Eleer Libon, billedet skulde udfores af selve Phidias, der netop
smykkede Athens Akropolis, og Paionios og Alkamenes skulde udfore
gavlgrupperne.
Tidligere har man med Pausanias sat templets påbegyndelse til
det 6:te årh. og forlagt Libon til denne tid, da Pausanias siger at tem
plet byggedes af det fra Pisa tagne bytte, og lægger selve felttoget
till 50:de 01. (580), men det er lykkedes L. Urlichs at godtgjöre, at
Pausanias her har forvexlet ett felttog i den 50:de 01. med et senere
af Herodot omtalt fra slutn. af 76:de eller begyndelsen af 77:de 01.
(476 —472). Således slippe vi nu at antage denne urimelig lange byg
ningstid af henved halvandet hundrede år; og da vi vide, at templet
104
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
