Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLYMPIAS UDGRAVNING 1875—1 88 1.
var under tag 445, ja at allerede kort efter 453 stiftedes af Lakedai
monierne efter slaget ved Tanagra et skjold, der fæstedes på templets
östgavl, da templet altså ikke kan have været langt fra færdigt, kjende
vi som dets bygningstid årene ca 470—ca 450.
Således er også dette verdensberömte tempel et af de mange og
store vidnesbyrd om den blomstring, der for nogle decennier fremstod
i Hellas efter perserkrigene, og kan det end ikke i materialiernes værd
og forholdenes skjönhed måle sig med sin kun få år yngre söster på
Athens Akropolis, det strålende Parthenon, så besad det til gjengjæld
inden sine mure Phidias’ og oldtidens udödeligste billedhuggerverk.
Zeustemplet, centralpunktet i hele Altisanlægget, forsåvidt man
ikke fra et andet synspunkt vil kalde Zeusaltaret eller, fra et tredje
synspunkt Pelopeion med dette navn var en dorisk hypæthral perip
teros hexastylos, et dorisk tempel med 6 söjler i fronten, söjlegang
inde i cellaen, der bar en övre række söjler, på hvilken taget med den brede
lysåbning hvilede, samt söjleomgang. Til forsidens 6 söjler sluttede sig
langsidernes i det sædvanlige forhold 2x6 +1 = 13, hjörnesöj lerne ind
begrebne, medens den indre söjlegang i templets cella havde 7 söjler
på hver side. Templets anlæg synes i sine forholde at erindre om
det förperikleiske Parthenon, det s. k. hekatompedon på Athens Akro
polis. Detaljformerne ere nygtre- og bære et strengt, næsten archaisk
præg. Stereobaten stiger i tre trin, hvert af en halv meters höjde og
0,5 5 bredde. Sejlernes intercolumnium udgjorde 2,9 8 meter. Östfron
ten, indgangssiden, viser på disse trin en rampe mellem 2:den og s:te
söjle bestemt til optagelse af et altar og votivgaver.
Templet selv deltes i 1) et pronaos i öst, en indgangshal mellem
to anter (murfremspring) mellem hvilke to söjler vare anbragte; i for
hallens gulv er det ovenfor omtalte tritonmosaik anbragt. 2) selve
templets ved den indre söjlegang i et midtskib og to usædvanlig smale
sideskibe delte cella, hvis baggrund i midtskibet optoges af Phidias
Zeusbillede og 3) et opisthodomos i vest, der ligesom pronaos begræn
sedes af to anter og to mellem dem rejste söjler.
Ligesom gulvet i pronaos dannedes af hin mosaiklægning, var
cellamidtskibets gulv belagt med herlige marmorplader, medens side
skibenes gulv dannedes af en stuccomasse: sideskibene lå höj ere end
midtskibet, og de skillende sojlerækker lå endog på et trin, der hævede
sig over sideskibenes gulv. Mellem de midterste söjler har efter cel
laens længderetning trukket sig et stengelænder af hvilket rester ere
105
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
