Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIETRICHSON.
Her spores ikke længer den archaisme, der binder Paionios’ gruppe.
Skjönt compositionen bevæger sig både rbytmisk og symmetrisk, hvad
et blik på vor ovenfor givne nomenclatur kan vise, virker den for öjet
fuldkommen frit.
Denne frihed vindes nu ganske vist på enkelte punkter ved at springe
over fra en plastisk til en malerisk compositionsmåde. De to Kentaurer
F og Q sees i streng forkortning, springende frem af gavlfeltets grund
på en måde, for hvilken kunstneren har undgået at gjöre rede, i det han
har ladet Kentaurernes bagre del tabe sig bag sidefigurerne. Herved har
han opnået at få en ypperlig afvexling ind i gruppernes helhed, hvorvel
det anvendte middel vanskelig fra plastisk synspunkt vil kunne helt for
svares. At han ikke står alene blandt græske kunstnere i anvendelsen
af deslige midler, vise exempler endog fra reliefcompositioner; det er det
samme maleriske princip, der er kommet til anveiidelse fra en anden
side i Paionios’ Nike. Den nævnte overgang til malerisk composition
er derhos så glimrende udfort, at den neppe har kunnet bemærkes, så
længe grupperne stode på sin oprindelige höje plads, hvor denne ind
bryden bagfra vistnok i höj grad har bidraget til at föröge indtrykket
af vild, uordentlig og dog af en skjult rhytmik behersket kamp
tummel.
Det skal ikke nægtes, at de udenfor disse af figurerne F og Q be
herskede dele liggende grupper CDE og RST ere de uheldigste, ligesom
midtgrupperne ere de smukkeste; det er øjensynligt, at gavlens stærke
fald her har pålagt mesteren en tvang, som han ikke helt har kunnet
overvinde den knælende stilling er ikke særdeles egnet for kjæmpende
krigere, desto bedre benyttet er gavlformen ved de i knæ styrtende ken
taurer, der skulle betinge hine krigeres knæbojende stilling.
I denne gavlgruppe kan man tale om karakteristik. Værdigt og i ufor
styrret guddommelig ro lofter sig Apolloskikkelsen midt i den rastlöse
kampvrimmel. Kraftigt karakteriseres såvel de elastiske, djærve Lapither
som de rå, vilde Kentaurer og i heldig contrast imod dem de værgeløse
kvinder h
1 Den hele scene erindrer förövrigt sans comparaison på en ejendommelig
måde om det norske sagn om åsgårdsrejen i bryllupsgården, således som Welhaven har
bearbejdet det i sit digt kun at overfaldet her mere gjælder brudgommen, i det græ
ske sagn bruden. Midt ind i bryllupslarmen, styrte de vilde bersærker og den hele
kamp afgjöres ved höjere magters indgriben, hist ved den stille optrædende guddomme
lige Apollon, som giver sejren til den, som har retten, her ved den vilde åsgårdsrej,
der bortforer voldsmanden.
118
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
