Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L. DIÉTRICHSON.
mindste stykke af bjælkeverket; intet spor af architrav eller frise ere
komne for dagen, mens derimod mangfoldige brudstykker af templets
tagtegl ere fundne: hine vare da visselig af træ, ligesom den vistnok
med terracotta beklædte kransgesims, og ere enten rådnede eller brændte
op. Denne træconstruction forklarer også de urimelig lange inter
columnier: afstanden mellem sejlernes centra er nemlig til en höjde
af ca 5,20 m. gjennemsnitlig 3,25, hvad der stærkt taler for en over
dækning med træ.
Men endnu evidentere bliver sagen ved et blik på söjlefragmenterne,
der vise os, at den ene træsojle i opisthodomos, som Paus. omtaler
fra först af ikke har været enestående, men at oprindelig alle söjler i
templet have været af træ. Dette bevidnes nemlig tydeligt deraf, at
de gjenfundne söjler ere indbyrdes forskjellige, og det i höj grad for
skjellige både med hensyn til tykkelse og former; ja formerne, der
afvige med århundreder af mellemrum mellem hver form, viser os,
at udvexlingen af de oprindelige træsojler med stensöjler langsomt
er gået for sig, eftersom hensmuldringen af de gamle, hellige rester
af en ærværdig fortid gjorde det aldeles uomgjængelig nödvendigt at
lade dem afløses af nye. Således afvige størrelserne fra 1 m:s gjennem
snit til 1,29. En söjle den ældste har 16, de övrige tyve kanel
lurer, og vi finde capitælformer fra dette tempel, hvis echinus vise os
de sicilianske templers runde kjedelform fra det 7:de og 6:te årh. ved
siden af det s:te århundredes ædle blomstringslinjer og romertidens
stive kegleform. Videre viste det sig, at kun de tre underste stenlag
i cellamuren vare udförte i kvadre af den i Olympia sædvanlige poros
sten, medens de övre dele vare af teglsten således er Heraion den
ældste, bekjendte teglstensbygning i Hellas.
Endelig viste sig den overraskende kjendsgjerning, at cellaens indre
søjlegang ikke var oprindelig, men tilhorte en senere ombygning.
Den oprindelige form fremböd en anordning af fem
nischer på hver side mellem fire fremtrædende anter,
en anordning, der på det interessanteste korrigerer vore
anskuelser om den lignende anordning i Phigaliatemplet,
der tidligere har været anseet som eu innovation af den geniale Iktinos,
der byggede dette tempel efter at have rejst Parthenon i Athen, mens
denne anordning i Phigaliatemplet nu viser sig ligesom andre former
i hint tempel —at være et forsög i archaiserende stil. At virkelig
cellasojlerne i Heraion tilhore en senere tid end cellamuren fremgår
126
• ••••• -~n
—i i—l 1—
i i i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
