Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLYMPIAS UDGRAVNING 18 71? —lBBl.
tydeligt nok af at smalvæggenes indsider mangle de med söjlerne ellers
altid corresponderende anter, der aldrig savnes, hvor cellavæg og søjle
gang ere opförte samtidigt sammenlign t. ex. Zeustemplet.
Bygningens trætagstol lå ikke åben indad, synlig fra cellarummet,
men skilt fra dette ved et smykket, fladt mellemtag, hvilket fremgår
af Pausanias fortælling om, at et lig af en kriger kort för hans besög
var bleven fundet, da man udbedrede Heratemplets ramponerede tag,
på loftet »mellem det tag, der tjener til smykke, og det, der bærer
teglene.»
Af dette ydre teglstenstag er så væsentlige fragmenter fundne, at
man har kunnet sammensætte dækningssystemet, der består af concave
og disse dækkende convexe terracottaplader samt pandestene med runde
antefixer og et pragtfuldt terracotta hovedakroterion på gavlspidsen i
rund skiveform og rigt orneret i stærke og vel bevarede farver, som
sædvanlig sortbrun fernis som bundfarve, rodviolet og hvidt som dæk
farver, hvortil her kommer et parti med lysegul grund og rent sort og
rent rödt i dækfarver.
Da hverken literaturen eller resterne sige os noget om gavlenes
udstyr med gavlgrupper, tör man måske rigtigst antage de at have
været malede.
Templets bestemmelse har øjensynlig således som Pausanias
beskriver os dets indhold været- at danne Zeustemplets skathus, en
bestemmelse, hvortil jo hin oprindelige inddeling med nischer på begge
sider af en midtgang synes fortrinlig egnet. I opisthodomos stod, vel
omgittret, det mærkelige Kypselosskrin af cedertræ med en over
ordentlig rig plastisk udsmykning i guld og elfenben på træ, sikkerlig
også udstyret med farver, rimeligvis fra det 7de årh. Det synes mig
utvivlsomt, at karakteren i disse verker på det nöjeste må have stemt
med den række i nærheden fundne gjenstande i bronzeblik, af hvilke
jeg skulde være villig til att anse flere som direkte copier efter afbild
ninger på Kypselosskrinet, således hin mærkelige plade (PhV) hvis överste
stribe indeholder fugle, anden række grifle, og hvis tredje række viser
os Herakles i kamp med en Kentaur og fjerde række en orientalsk
vinget Artemis, bærende en love og en panther, begge disse sidste
billeder i nøjagtig detaljoverensstemmelse med de af Pausanias beskrevne
fremstillinger på Kypselosskrinet og øjensynligt fra omtrent samme tid.
En mængde af de ældste bevarede statuer og andre billedverker
af höj archaisk behandling gjemtes i dette tempel, navngivne verker
127
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
