Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OLYMPIAS UDGRAVNING 18 7 s—lBBl.5 —1881.
guddommeligheder forbi os: Bakehos, Eros, Apollon, Afrodite og
Hermes.
Og Praxiteles, om hvem vi vide, at han rådede over en skala af
alle fölelser ligefra den stærkeste pathos til den mildeste idylliske
stemning Praxiteles har fremfor alle andre typisk fastnet billederne
af Bakehos (Capitol), af Eros (Vatikanet), af Apollon (Sauroktonos og
Apollino), af Afrodite (Knidos) og vi tör nu tillægge af Hermes-
At vor Hermesfigur indgår i rækken af disse menneskevordne unge
guder, at den stemmer med dem i sin almindelige karakteristik som den
står der ind begreben i skyldfri leg med det lille barn, den bærer på armen,
så rent menneskelig i sin ophöjede skjönhed, viser en sammenligning med
de nysnævnte figurer. Han er tydeligvis en virkning af den samme
kunstners fantasibevægelse, der fremstillede Apollo som en yngling,
der sigter efter det lynsnare firben, der formede Afrodite som en ung,
blufærdig jomfru, der er i begreb med at stige i badet og for hvem
Eros var ynglingen, der netop selv föler kjærlighedens förste bevægelse
og sænker det för så raske hoved lig en blomst, der tynges af den
förste sommerregn alt guder i menneskelige situationer.
2. Hint menneskelige hos den yngre attiske skoles guder frem
træder nu meget forskjelligt hos de forskjellige mesterverker fra hin
skole, som vi kjende eller tro at kjende; medens det hos Skopas hoved
saglig synes at fremtræde i den svulmende lidenskab, i den alvorlige
pathos, der fylder de fremstillede personligheder, synes det hos Praxi
tcles skjönt også han skildres os som den, der beherskede selv frem
stillingen af de stærkeste lidenskaber, efter de verker vi kjende af ham
i bevarede copier dog nærmest at fremtræde i en mere genreagtig
opfatning af det foreliggende motiv og en fremherskende lyrisk-idyllisk
stemning. Vi behöve kun at nævne en vis række af Praxiteliske figurer
for at enheden i deres stemning skal træde klart frem for enhver, som
kjender dem: den hvilende faun, der stöttet til en træstamme står lyt
tende til en kilde i skoven eller suset i trætoppene eller fugle
sangen eller hvilken naturlyd det nu er, som fremkalder hans lytten
den nysnævnte Apolio Sauroktonos, der som en ung dreng orkeslös
og behændig forsöger at spidde firbenet på træstammen, Apollino i
Tribuna, der lader solskinnet spille på sit blottede legeme, medens
han hviler ud med armen liggende over hovedet. I denne idyllisk
lyriske række föjer vor Hermesfigur "sig naturligt og utvunget ind med
sin lyttende stilling og sin hele harmlöse personlighed, hvorhos han
131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
