Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALDEMAR ATTERDAGS OG DRONNING MARGRETES HISTORIE.
Dette forlig af 11 Februar 1340 er i en mærkelig grad bleven mis
forstået af Reinhardt så vel som af alle hans forgængere. Han har ofret
det en hel afhandling uden i sine overvejelser i mindste måde at trænge
ind i dets grundtanke, og det er i fuld overensstemmelse hermed, at han
i sit referat af det foregående forlig (2 Febr. 1339) slet ikke nævner
hertugens opgivelse af sin indløsningsret (side 67 f.). Hvad der skete i
Lybek opfattes da som påtvunget hertugen: det var et mageskifte om
de to dele af Jylland, hvorved greven altså fik sine lande samlede. Men
forliget er lige det modsatte. Greven indröramer hertugen ret til at ind
løse Nørrejylland med den ret, Kristoffer havde til det, for en pantesum
af 43000 mark lybsk. Da der ikke kunde være tale om at udrede det
hele beløb strax eller på én gang, pantsætter hertugen ham sit hertug
dømme (undtagen Als) for 25,000 mark og træffer nærmere aftale om,
hvorledes resten skal betales i løbet af det følgende halvår. Hvis dette
forlig altså var kommen til udførelse, vilde det ingenlunde have medført
et mageskifte, men fuldstændig have kuldkastet Gerts stilling. Medens
han nemlig hidtil havde haft Nørrejylland i pant, uden at nogen Navde
indløsningsret til det, vilde han fra nu af have Sønderjylland som pant
af hertugen, og denne vilde på sin side blive fuldstændig landsherre
(konge) i Nørrejylland med indløsningsret til Sønderjylland. Det var jo
under ganske lignende forhold, at Valdemar-iktterdag kort efter virkelig
indløste Nørrejylland for landets egne penge, og det samme kunde selv
følgelig hertugen have gjort, om han ellers havde haft forudsætningerne for
at byde Gert trods og göre brug af den ret, han nu havde erhvervet.
Hvor lidt dette imidlertid vist nok var tilfældet, ser man af forligets
slutningsbestemmelse, i følge hvilken han skulde kunne træde tilbage fra
det; men i så tilfælde lovede han da én gang for alle at opgive al ret
til indløsning af grevens og hans arvingers pant af den danske krone.
Er denne tilføjelse gjort af ham selv, som man vel nærmest må antage,
da viser den hans vankelmodige sind og hans mistillid til sig selv; er
den sat ind efter grevens önske, da vidner den om dennes opfattelse
af ham.
Imidlertid var det jo ikke Gerhards mening at opgive sagen uden
en ny kamp. Hans hære drog til Jylland med mord og brand, og den
l:ste April falder han så i Randers for Nils Ebbesöns hånd.
Forliget i Spandau af 22:de April overfører indløsningsretten til de
danske panter til junker Valdemar Kristoffersen. Men de forhandlende
parter føler sig ikke stærke nok til at gennemføre det, hvorfor de i Ly-
201
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
