Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Hanserecesse I, 227.
A. D. JØRGENSEN.
Lembck, som blev mellemmand mellem greverne og deres faders drabs
mænd i Nørrejylland, så der 1351 blev betalt drabsbøder gennem ham.
1 Løgherred, nord for Tønder, skaffede Hans Lembek sig et andet pant,
nemlig Visby sogn og Rømø, medens han blev ejer af Tröjborg. Se
nere kom også Törning i Lembekernes eje. Der fortælles i alminde
lighed efter den holstenske krønike, at det var kong Valdemars navn
kundige marsk Nils Lembek, som først skulde have erhvervet denne
vigtige borg, men det forholder sig dog næppe så. Vi ser nemlig, at
sönnen Hans ejer borgen i året 1372, medens faderen endnu lever, og
det ligger da nærmere som første erhverver at tænke på den »broder,»
som drosten 1363 nævner som ihændehaver af en af hertugens borge
i Sønderjylland. 1
Det vilde ikke være vanskeligt at opregne endnu en hel række
erhvervelser og pantsættelser fra disse år; hertugen sad på Sønderborg
slot, omgiven af panthavere på de fleste af sine tidligere hovedgårde
og i en række sogne og herreder. Det rige krongods på Als var
spredt på mange hænder; Varnæs birk i Sundved havde en Barsbek;
Bylderup sogn havde ridderen Erik Holk Marsksön; hertugens søskende
barn Valdemar Sappe havde tre sogne i Hvidding herred og Øsby
på Haderslev nes osv. Betegnende er det ligeledes, at hertugen tyr
til Ribe kirke, da han, rimeligvis i anledning af sin ældste sön Valde
mars død, vil indstifte mindemesser for sig, sin hustru og deres sönner;
han herfor hertugdømmets ret i Møgeltønder til domkirken. Når
hertil kommer, at hertug Valdemar øjensynlig manglede de evner og
den karakterstyrke, som udmærkede både greverne og kongen, kan det
næppe undre os, at han kommer aldeles til kort i de kampe, som idelig
afløste hinanden i hans tid. Han holdt sig det længst mulige til kon
gen, men skræmmedes dog omsider bort ved hans troløshed og over
greb, senere gik han som de andre jydske stormænd for det meste med
greverne. Men at opfatte ham som en selvstændig faktor i det store
politiske spil lader sig ikke göre, han er kun at agte lig med de mest
fremragende blandt adelen og blandt prælaterne, en stormand på et
par heldig og et par afsides beliggende borge, intet andet. Hvad han
med större evner og en dristigere politik kunde være bleven, netop
dér, hvor han havde sin smule magt, i midpunktet for alle de store
sammenstød, er det överflödigt at dvæle ved; den historiske virkelig-
210
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
