Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VALDEMAR ATTERDAGS OG DRONNING MARGRETES HISTORIE.
hed er denne, at hans hertugdømme var i opløsning og han selv en
mand med stadig ringere betydning.
Det blev ikke bedre ved Valdemars død. Sönnen Henrik, den
sidste af slægten, var vist nok endnu ringere end faderen, han havde
desuden måttet give sin moder Als og de nærmest liggende fire herre
der, til over imod Tønder og nord for Åbenrå, dertil Hvidding herred
syd for Ribe, i enkesæde. Kun übetydeligt gods med Haderslev og
Tønder slotte var da endnu tilbage. Han nævnes næppe i tidens store
fejder. Ved hans barnløse død beholdt enken (Kunigunde) de to borge
med det tilliggende bøndergods i enkesæde.
Det vil af det her fremsatte let ses, med hvor ringe föje man
stadig har talt om kong Valdemars tilbøjelighed til efter Henriks død
at inddrage hertugdømmet under kronen, en plan, som endnu Rein
hardt tillægger ham. Sønderjylland var ved hertugens død, hvad Dan
mark havde været ved Kristoffers; et navn uden politisk betydning.
Der var i landet mellem Ejderen og Skodborg å foruden de to bispe
dømmer med deres betydelige jordegods en række borge med tillig
gende len og stæder; men de herrer, som sad inde med borgene, var
ikke de rette ejermænd, lige så lidt som panthaverne efter 1332 havde
været rette ejermænd af Danmarks rige. Greverne havde den sydlige
halvdel i pant; kong Valdemar havde på samme måde indløst en række
jordegods i Nordslesvig, ja han havde endog som de to enkehertugin
ders lavværge fået alle borgene i sin hånd: Als med sine slotte, Bråd
borg i Sundved, Åbenrå, Haderslev og Tønder; men den rette ejer
kunde han selvfølgelig ikke af den grund siges at være. Hvad der
kunde tyde på noget mere, er den omstændighed, at hertugen på
danehof i Nyborg, St. Hans dag 1374, havde overdraget kongen, »sin
arveherre», at indløse Gottorp fra panthaverne. Men ved nærmere ef
tersyn bringer heller ikke dette os videre; thi indløsningsretten går kun
på en faktisk omsætning uden at vedkomme den bagved liggende
ejendomsret. Når Gottorp er indløst af kongen, skal denne på pante
surnmen lægge alt, hvad hertugen i øvrigt skylder ham og beholde det
i pant for denne sum; men den endelige indløsningsret vedbliver frem
deles at være hos hertugen og »hans arvinger».
I dette ord »arvinger» ligger forklaringen af den politisk-retlige
stilling ved hertug Henriks død. Man må nemlig formentlig her, som
så ofte, skelne mellem den fjærnere, ’den dybere liggende statsretlige
stilling og den faktiske politisk-retlige. Vor historieskrivning har sine
211
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
