Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A. D. JØRGENSEN.
begreber fra Hvidtfeldt, der levede netop i de år, da Sønderjyllands lens
forhold fandt denne strængt formelle afslutning i Odense-forliget. Han
var selv i höj grad retskyndig og måtte i følge sin stilling som øverste
sekretær i det danske kancelli være inde i alle sagens detailler. Men
dette har i höj grad hildet hans blik for de addre tiders forhold. Han
forudsætter en lensstrid tilbage lige til Valdemar H:s sönner, og han fø
rer sin tids stikord ind i alle de gamle fejder. Fra Hvidtfeldt er denne
betragtning gået over i hele vor historieskrivning, men det vil være såre
nyttigt for forståelsen af de store vendepunkter i hertugdømmets udvik
ling atter at komme bort fra den.
Den strænge opfattelse af et len efter dansk ret, d. v. s. en rent
personlig overdragelse, var for Sønderjyllands vedkommende for længst
opgiven. Alene den omstændighed, at kong Abels rige slægtarv var
samlet i denne landsdel, gjorde det overordenlig vanskeligt at tilbage
holde den opfattelse, at hertugdømmet var arveligt. Kongerigets arvelig
hed var jo på lignende måde bleven en politisk kendsgerning, der som
för fremhævet netop i dette århundrede førte til en fuldstændig fornæg
telse af rigets gamle suveræne integritet. Men arveligheden kunde efter
dansk ret ikke begrænses til det ene kön eller til noget som helst andet,
så længe slægtskabsgraden var til stede inden »syvende mand». Hertug
dømmet var med andre ord blevet arveland, det var hertugslægtens selv
• a o
ejendom, kun med den begrænsning, som lensformen indeholdt eller
kunde bringes til at indeholde.
Det er derfor en misforståelse, at kong Valdemar skulde have villet
»inddrage» hertugdømmet, eller at greverne på den anden side skulde
have påberåbt sig en tidligere fællesforlening for deres fader. Vel havde
Kristoffer i året 1330 lovet grev Gert Sønderjylland i forlening for det
tilfælde, at det blev ledigt ved Valdemars død, og vel havde denne 1333
pålagt sine raænd troskab mod ham for det samme tilfælde; men helt
bortset fra det formløse i disse overdragelser, så var intet af dette stad
fæstet af den følgende konge eller af den hertug, med hvem slægten i
virkeligheden uddøde. Grev Gerhard var hertug Valdemars morbroder
og nærmeste frænde, men Henrik havde selvfølgelig andre slægtskabs
forhold, og arvefølgesporgsmålet måtte blive et slægtskabssporgsmål. Da
Sønderjylland var Henriks fædrenearv, måtte det efter dansk ret nær
mest gå i arv til hans fædrene frænder. Den nærmeste var i den hen
seende hans faster dronning Helveg, eller, da hun var død nogen tid
för ham, hendes døtre, eventuelt hendes dattersønner, hvis man vilde gå
212
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
